Den udspekulerede og særdeles ondskabsfulde Jigsaw har ikke langt igen. Hans sidste skumle planer står foran sin realisering og som det var tilfældet tidligere så kræver det en række ofre, som på den ene eller anden måde har taget livet for givet. 3'eren tager et stort skridt væk fra 2'erens teenage-leflen. Den havde sine momenter, men var også lidt mere i kategorien “I Know What You Did Last Summer”-morads. Saw III er mere blodig og mere sadistisk end sine forgængere. Og det er ikke uden grund. Jigsaw og ikke mindst hans apprentice Amanda, har via en række bestialske metoder indfanget to personer til deres nådesløse leg. En kvindelig læge, Lynn, som får spændt en dødelig lænke om halsen, som udløses i tilfælde af Jigsaws død. Altså hold Jigsaw i live eller dø selv! En utrættelig og presset kamp må hun føre, dels for at forstå hvad hun er blevet involveret i – men samtidig også kunsten at holde en dødeligt syg mand i live, bl.a. via nogle grumme operationer.
Derudover følger vi et andet offer, Jeff, som i sin anbragte position tvinges til at være en slags bøddel. Han har mistet sin søn i en trafikulykke, hvilket er noget som stadig piner ham. Undervejs i den kryptiske labyrint han må forcere, dukker der tre “opgaver” op. Et kvindeligt vidne som undlod at tilkalde hjælp til sønnen. Den mandlige dommer som undlod at idømme føreren en hård straf. Og sidst men ikke mindst selve den ansvarlige for sønnens død. De er alle tre anbragt i nogle bestialske fælder som udløses så snart Jeff træder ind af døren. Han skal rekvirere nøgler for at kunne komme videre, og samtidig tage stilling til om de ansvarlige for hans søns skæbne skal lide den højeste pris...
Filmen slutter ikke overraskende med et sammenhold af alle løse ender fra alle filmene. Man får forklaringen på Jigsaws ondskab, man ser hvordan ofrene regulært døde og meget mere. Alt sammen spundet i Jigsaws kringelkroge af en hjerne. Så udspekuleret så selv Amanda finder ud af at hun er blevet taget ved næsen og derved også publikum!
Det er svært at konkretisere præmisen mere, uden at ødelægge oplevelsen for nye seere. Dog kan jeg afsløre at kunne man lide de første to film, så går man ikke galt i byen med denne sidste film i den lovede trilogi (og så alligevel ikke – for en 4'er er allerede i støbeskeen). Måske et usmart træk, for der er ingen grund til at udvande en glimrende franchise, som man så det med det store flop omkring Blair Witch 2, hvor originalen jo var et mesterværk. Saw har aldrig haft intensioner om at være en bøhmands-gyser, men sadismen og psykologien omkring hele puslespillet og de vanvittige dødsfælder har efterladt et aftryk som ikke lige hentes ind andre steder, hvor det ellers er fordummende splatter-film og teenagere som render rundt i en skov som ellers præger markedet. Til det er der kun at trække på skuldrene og håbe at folk husker på at Fredag d. 13. filmene startede bølgen. Og lad nu 80'erne stå som det stærke film-årti det var, og undlad at tro at film som Venom og Hostel er nyskabende og revolutionerende...
Saw-filmene har samtidig den force at de på et meget simpelt grundlag alligevel formår at trække nye referencer og spor ind i en helhed, hvis man ulejliger sig med at se filmene igen. Der er ikke bare tale om søndagsunderholdning med teaterblod, knirkende døre og teenagere som står og skriger i et kvarter uden at røre sig, alt imens et monster tilbagelægger 3 km for at nå frem til “hyleren” og flår hovedet af vedkommende. Advarsel: Er man sart og har svært ved at se på lemmer og indvolde spredt ud over to tønder land, så skal man nok holde sig til TV2 Charlie...
Saw III indeholder også en del ekstra materiale. Ret meget faktisk i forhold til at vi er helt henne i tredje film i rækken, og der er sjældent meget nyt at hente. Her kan man bl.a. Høre om filmfolkenes udtænkte planer med de voldsomme fælder, se hvordan der blev lavet dukker og special effects, hør instruktørens dagbog for progessen i arbejdet med Saw III, men undlad dog at se de slettede scener. Her afsløres det at man legede med tanken om at lade Jigsaw give sin oppasser Lynn, en giftering på fingeren. Jigsaw er næppe typen som tænker i den slags baner på sit dødsleje, og det ville også have fjernet al oprigtig dårligdom, hvis han havde fået lov til at have et soft spot. Så vi takker for at det blev ved tanken!
Jeg må indrømme at jeg er pænt glad for Saw-filmene og undlader ikke at anbefale dem (og ikke mindst Saw III) til alle som vil opleve lidt skummel terror.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.