Skriv en kommentar
I Scary Stories to Tell in the Dark befinder vi os i USA i ’68, nærmere betegnet i den lille by Mill Valley. Stemningen er præget af raceadskillelse, valgkamp og vietnamkrig. Her følger vi vennegruppen bestående af Stella, Chuck og Auggie, som på Halloween nat begår den fatale fejl at snige sig ind i byens sagnomspundne spøgelseshus, der engang var hjemsted for familien Bellows og deres plagede og gådefulde datter Sarah. I kælderens mulm og mørke finder de en bog skrevet af Sarah, en bog fyldt med uhyggelige historier om grusomme skæbner. Det de ikke ved er, at dette ikke er en helt normal bog. Denne bog læser du ikke, den læser dig… Herefter følger en konstant kamp for overlevelse da vennernes værste mareridt bliver vækket til live, en efter en.
En fed streg under `klassisk´.
Scary Stories to Tell in the Dark er en klassisk gyser, og det er med en stor fed streg under `klassisk´. Musikken, opbygningen, instruktionen – alt har vi set hundrede gange før. Men lige så klassisk som historien er, lige så godt er den udført, og det er det der redder Scary Stories to Tell in the Dark fra ikke at falde i middelmådighedens store sorte gryde. Som en velfungerende gyser-maskine ved André Øvredal præcis hvad han skal gøre for at du næsten ikke tør kigge på skærmen. Dette er godt håndværk! Og selvom manuskriptet ikke er fuldstændig velsmurt, med klodset eksposition og en del fjumset dialog, så er der meget der gør op for det - overraskende flot cinematografi, fantastisk lyssætning, indlevende lydunivers mm. Det står klart fra start at André Øvredal og Guillermo del Toro ved hvad de gør.
Skønt en smule overspil fra Austin Abrams skurkekarakter, er skuespillet ikke noget man kan kimse af heller. Det er ikke oscar-materiale, men alle spiller deres roller godt, og karaktererne falder naturligt ind i historien. I løbet af filmen bliver vi hele tiden mindet om vietnamkrigen og valgkampen mellem Nixon, Humphrey og Wallace. Det er dog i mellemtiden svært at se hvad det gør for selve historien, andet end at minde publikum om at vi befinder os i ’68 hvert femte minut. Om det har en symbolskhed over sig kan muligvis være, dog har denne anmelder svært ved at tyde hvad, og derfor bliver de konstante referencer til vietnamkrigen og valgkampen mere til undren end forståelse.
Er du til godt gammeldags gys? Læste du `Gåsehud´ som barn og elskede det? Så er Scary Stories to Tell in the Dark den perfekte film for dig! Du vil blive sendt igennem en rutsjebanetur af diverse mareridtsscenarier, komplet med edderkopper, fugleskræmsler og deforme skabninger. Scary Stories to Tell in the Dark er et mareridt du ikke vil forlade!
