Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Aram (Francisco Barreiro) er en hårdtarbejdende medarbejder og næst i køen til den store lederstilling i revisorfirmaet, og han arbejder ofte over, men det giver ikke flere penge til ham. Hans chef (Jorge Molina) værdsætter ham ikke så meget, som han burde. Hans smukke kone (Milena Pezzi) er skuffet over ham. Men han er ved at udklække en meget nøje planlagt plan om at kidnappe en gymnasieelev (Daniela Soto Vell), som han er besat af. Det lykkedes for ham og han holder hende indespærret i et forladt pakhus. Her torturerer han hende mentalt og fysisk.
At afsløre alt andet vil være at gøre dig en bjørnetjeneste. Jo mindre du ved om denne film, desto bedre, idet den er fyldt med overraskelser, twists og alt muligt andet. Modsat som så mange andre film, er overraskelsesmomenterne her virkelig gode. Det eneste andet jeg vil fortælle om her er, at filmens titel refererer til et velkendt musikstykke, som medvirker på én af Arams CD’er. Det er også en stor del af plottet, men jeg vil ikke sige hvordan og hvorledes. ”Scherzo Diabolico” er klart en af de mest chokerende og vilde gyserfilm, jeg har set i lang tid.
Den mexicanske manuskriptforfatter/instruktør Adrian Garcia Bogliano (“Here Comes The Devil”, “Late Phases”) giver sin film et meget stilfuldt look og overordnet stilfuld følelse. Den får tydeligvis sin indflydelse fra den koreanske stil og Dario Argento og det gør den til én af de flotteste gysere, som findes lige pt. Der er nogle vidunderlige kameravinkler højt oppe fra en kran, fantastisk brug af skygger, samt hårde, rystende scener filmet med shakey cam – til sammen giver det en spændende og visuelt tilfredsstillende film.
Det hele bliver komplimenteret af Boglianos spændende manuskript. De komplekse karakterer og deres evigt ændrende personligheder bliver perfekt bragt til live på skærmen. Det er dejligt at se, når karaktererne gennemgår forskellige faser af deres tilværelse, takket været det der sker med dem i filmen, og at det er troværdigt at se på. Men for at det er så troværdigt, som det nu er, kræver det naturligvis gode skuespilpræstationer. Heldigvis er det tilfældet i denne film. Francisco Barreiro er glimrende i hovedrollen, Aram. I starten er han utrolig sød og stilfærdig. Men vi finder hurtigt ud af, at han er en pervers psykopat. Lige så kompleks er Daniela Soto Vell som det tilsyneladende hjælpeløse offer. Men som filmen skrider frem, udvikler hendes karakter sig, styrker sig, og fuldstændig ændrer sig, fra da vi så hende første gang i filmen.
Resten af rollebesætningen giver vores to hovedpersoner glimrende støtte, inklusiv Jorge Molina som Arams chef. Vi sympatiserer med hans karakter, da vi finder ud af, hvad der sker med ham. Han er selv en højst kompleks figur, og det er vitterlig ét af de mirakuløse aspekter om denne film. Dens karakterer eksisterer alle sammen i et gråt område, i stedet for at være sorte og hvide, helte og skurke. Det gør denne film langt mere fængslende og dybere, end som så mange andre gyserfilm vi lige kan komme i tanke om.
Som titlen ”Scherzo Diabolico” nok kan antyde, så spiller musik en stor rolle i historien. Og jeg mener ikke kun klassisk musik, som faktisk er en karakter i sig selv i filmen, men også musikken af komponisten Sealtiel Alatriste. Der er et tidspunkt i filmen, hvor musikken næsten bliver til heavy metal, høj og aggressiv. Selv den førnævnte klassiske musik gør næsten det samme på et kritisk og højst følelsesmæssigt punkt.
De visuelle effekter er grusomme at se på, men samtidig smagfulde og langt fra overdrevne. Vi bliver præsenteret for tortur, et eksploderende hoved, knækkede lemmer, knivstik og mere. I filmen er der også en del nøgenhed involveret, som går fra det frække og det provokative til det mere foruroligende og decideret ukomfortable. Det er med til at reflektere tonen, som er lige så kompleks som de karakterer, vi møder i historien.
”Scherzo Diabolico” formår i den grad at komme under huden på dig. På grund af humoren, det voldelige, gyselige, kan du med lethed sætte dig ind i karakterernes tankegange. Det er noget af en bedrift, taget i betragtning at vi følger en mand, som har den hensigt at kidnappe og torturere et andet menneske (selvom det ikke KUN er Aram, vi forstår, det er ALLE sammen i filmen).
Det som jeg kan klage over er, at filmen bliver beskrevet for at være en slags gyserkomedie, men noget af materialet i filmen er alt for ukomfortabelt at se på og det kan slet ikke blive anset for at være sort humor. Faktisk er der nogle gange, hvor de fordærvende elementer når højder, som om de er kommet direkte fra splatterfilm som ”Maniac” eller ”Don’t Go In The House”. Der er stadig virkelig morsomme scener, men jeg vil ikke gå så vidt og kalde filmen for en ”gyserkomedie”.
Når det så er sagt, så må jeg sige, at det her nemt er en af de bedste gyserfilm, der er kommet fra Mexico, siden Guillermo del Toro begyndte at lave film. Og ulig så mange andre forfærdelige film, der bliver sendt direkte til DVD, som forsøger at forfærde og chokere sit publikum med klamme effekter, formår ”Scherzo Diabolico” i den grad at chokere og være foruroligende uden at prøve alt for meget. Og samtidig er den sjov, om end komikken er en anelse sort. Den her film er i sandhed en af de mest komplekse og fascinerende gysere, jeg længe har set, og jeg håber, der kommer flere perler fra denne instruktør, måske endda med den samme rollebesætning.
Ekstramateriale: Intet. 0 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
