Skriv en kommentar
Den unge naive reporter får et tip af spøgelset efter en nylig afdød stjernejournalist og sammen med den tøsedrengede semiprofessionelle tryllekunstner Splendini, forsøger hun at opklare en mordgåde baseret i den engelske overklasse og dermed få sit Scoop.
Imidlertid er ikke alt som det synes, og er det overhovedet realistisk at basere sin historie på et tip fra en død?
Spøgelset af den afdøde journalist Joe Strombel spilles af Ian McShane. Vi køber straks historien om den verdensberømte journalist der aldrig har ladet noget komme imellem sig selv og hans næste scoop. Denne gang er det døden han skal snyde for at få historien trykt, men som journalist i krigssituationer, politiske heksekedler og redaktionelle stormvejr, lærer man jo nogle triks, så mon ikke det skulle kunne lade sig gøre?
Hugh Jackman spiller den, af spøgelset, mordanklagede overklassedengse Peter Lyman, der er på vej ind i politik. Han er af god familie og hænger tit ud på familiens slot. Han samler kunst og antikke musikinstrumenter. Han er smuk, historisk velfunderet, fantastisk rig, høflig og måske den perfekte mand. Men kan det passe? Som Woody Allen bemærker efter deres første møde: "Den mand er ikke nogen seriemorder. -Det ville overraske mig hvis han havde dræbt bare så meget som én person."
Sondra Pransky (Scarlett Johansson) er journaliststuderende fra Amerika på besøg hos venner i England. Hun er udstyret med en vældig irriterende personlighed, men vi kan stadig ikke lade være med at elske hende for hendes naive tilgang til hele historien og ikke mindst den måde hun bliver grebet af under-cover rollen som opklarende journalist. Hun får rodet sig ind i nogle slemme situationer, måske den værste er, at hun for forklaret Splendini som sin far. De to hænger på hinanden og får prøvet både tålmodighed og nerver af gennem hele filmen.
Det er en fornøjelse at se en veloplagt storrablende Woody Allen tilbage i den velkendte neurotikerrolle som tryllekunstneren Sid Waterman der har taget navnet "Splendini" for at tilføre sit show lidt mere dramatik. Splendini imponerer gennem hele filmen med små triks af blandet kvalitet og en fantastisk nervøsitet. Guldkornene nærmest spyr ud af ham og vi elsker at se ham hævde at hans anspændthed i virkeligheden virker som motion og at det er grunden til at han aldrig tager på i vægt. Uhyrlige påstande, hurtige replikvekslinger og en velskrevet dialog følger hurtigt slag-i-slag tempo gennem hele filmen.
Woody Allen er med denne efterfølger til kriminalgådefilmen Match Point tilbage i den gamle komediestil. Filmen er overdrevet og klipper mellem forskellige verdner. - Flere scener foregår på Dødens båd i efterlivet, bygget op som teaterscenografi. Som i de bedste af Allens film er manuskriptet lige så stor en stjerne som skuespillerne og replikkerne bobler lige så frejdigt som brusen i champagne.
Der er måske for meget falde på halen komik, men det bliver effektueret professionelt med et stærkt glimt i øjet. Hvis du kunne lide Match Point, er dette måske ikke din nye favoritfilm, men hvis du altid har set Woody Allens komedier med et smil på læben, vil dette bestemt ikke være en undtagelse. Denne anmelder tillader sig således at mene at dette er det bedste produkt fra Allens hånd gennem en længere årrække.
