Vele er en omkring 30-årig togmekaniker, som henslæber et liv som omsorgsfuld søn af en kræftsyg far, Sazdo, der ikke forsømmer en lejlighed til at give udtryk for, at han i grunden foretrækker sin anden søn, der i det mindste fik en studentereksamen. Vele gør ellers, hvad han kan for at købe medicin til sin far og for at opsøge alternative og økonomisk overkommelige behandlingsformer så som homøopati.
Pengene slår imidlertid ikke rigtigt til, ikke mindst fordi hans arbejdsgiver på togværkstedet er bagud med lønudbetalingerne. Så Vele prøver at stikke Sazdo et par knuste aspiriner blandet med kanel for at give en smule håb om mirakelvirkning. I sit ydre lægger filmen derfor op til halvanden times mismod og trøstesløshed.
Allerede fra starten fornemmer man imidlertid en lethed, en finurlighed, både i handling og i hovedpersonens omgang med sin far. Vele forsøger nok at nå ind til et øjebliks ømhed i selskab med en læge fra den hospitalsgang, hvor hans far går til kontrol, men i sin beretning om sig selv og sit liv får han sagt, at han er en fyr, som i den grad er i stand til at slå det perfekte øjeblik fuldstændigt i stykker. Aftenen ender selv sagt ikke så romantisk så det gør noget.
Da Vele en dag under en politiledet gennemsøgning af et togsæt finder en pakke med ecstasypiller og marihuana tager handlingen til tider ustyrlig drejning. I desperation finder Vele nemlig på at bage marihuana ind i en kage til Sazdo, der fra at henligge konstant vrissende på sofaen pludselig er i stand til at rejse sig og gå omkring. Over for Sazdo siger Vele, at det er en healer, der har givet et råd om en hemmelig ingrediens i kagen – og at Sazdo i øvrigt skal holde mund om kagen over for andre.
Det kan Sazdo selvfølgelig ikke. I første dukker onklen op og ud over at spille skak, får onklen et stykke kage og snart begiver de sig afsted på fisketur. Blot har de glemt fiskestængerne. Hjemme igen spreder rygtet om den magiske kage sig med lynets hast. Snart tropper en horde af mennesker op med håb og forventninger om, at kagen kan helbrede snart sagt hvad som helst, så som blindhed, lammelse, dårlig ånde og homoseksualitet. En forsamling, der også er med til at lede de rette men alt andet lige ikke alt for kvikke modtagere af pakken på sporet af Vele.
Resten skal ikke afsløres her. Se selv filmen og bliv overrasket over, hvor fornemt Gjorce Stavreski har blandet virkemidlerne. På den ene side kan man se ”Secret Ingredient” som en socialrealistisk historie om, hvordan almindelige mennesker lider under Nordmakedoniens efter alt at dømme miserable samfundssituation. På den anden side står Vele og hans udtalt sexfikserede makker Dzhem i centrum for en gavtyvekomedie, der peger i retning af, at man skal gribe de muligheder, der viser sig i livet, i stedet for blot at resignere.
”Secret Ingredient” er Gjorce Stavreskis spillefilmsdebut som instruktør. Med filmen placerer han sig med et sikkert plot, et glimrende castet persongalleri og en stilfærdig lune helt klart på min ’hold-øje-med’-liste. Og man bestemt ikke lade sig narre af filmen kommer fra et i filmsammenhæng ubeskrevet land som Nordmakedonien. Den byder bestemt på stof til refleksion, som peger ud over geografien.