Alec Baldwin, Jeff Goldblum og Carrie-Anne Moss (Matrix) – så skulle der være sat et fornuftigt hold, og man skulle mene, at det så borger for kvalitet. Det er så ikke helt tilfældet i Sex, Lies and Murder, som er blevet brugt som dansk titel, i det det formodentligt skulle lede tankerne hen på en anden film med lignende titel (men med lidt mere format). Filmen er ikke blevet vist i danske biografer, hvilket tit kan give et hint om kvalitet – således gældende i dette tilfælde.
Mini er filmens hovedperson, en forskruet teenager, der går sine helt egne veje (ja, ok, det gør teenagere tit, men Mini er ret ekstrem). Hun forsøger at efterleve en småplat filosofi om, at forhindringer er udfordringer (HR-afdelingen har gjort sit indtog) og at der skal være en første gang for alting. Hun lever sammen med sin fordrukne mor og direktørstedfader i en del af byen, hvor man helt klart ikke mangler penge. Moderen starter hver dag med en Tequila Sunrise, så er stilen ligesom lagt – og den drink skal datteren mikse til hende. Og den slags levevis har jo konsekvenser efter amerikanske standarder, så Mini finder ud af, at hun vil forsøge sig som escortpige (en gang skal jo være den første??). Og hendes debut bliver med ingen ringere end hendes stedfar. Og de er begge så tilfredse med udfaldet, at de bliver enige om, at de hellere må skaffe moderen af vejen ved at fingere et selvmord.
Mini viser ingen moralske skrupler hele filmen igennem, hun er udelukkende drevet af lyst og egoisme, og sandt for dyden må jeg da indrømme, at jeg håbede hun ville snuppet for det mord, som stedfaderen og hende selvfølgelig ender med at begå. Først får de dog lige drevet det i forvejen forpinte kvindemenneske til vanvid ved at chikanere hende på alle leder og kanter.
Og stedfaderen får lidt kolde fødder undervejs skal det dog siges – mest fordi han er bange for at blive snuppet, ikke så meget fordi et mord er langt ude. Ikke overraskende trættes Mini dog ved at indtage moderens rolle og være i et monogamt forhold – og så er der lige politimanden, der irriterende nok syntes, at der er noget muggent ved selvmordet – så her kræves handling for at finde en syndebuk.
Det er altid værd at kigge lidt på en films budskab. I denne film er der intet overhovedet, det eneste mål er at underholde på baggrund af mord, psykisk terror og manipulation med alle, der kommer i nærheden af Mini. I visse passager er det såmænd også sjovt nok – Nikki Reed er kønnere end gennemsnittet og man forstår godt, at hun fordrejer hovedet på mændene i filmen i første omgang. Men derudover er hun gennemført usympatisk, afsporet og bare underlig – en type, man ville blive træt af efter en halv time, og derfor holder femme fatale-konceptet ikke på længere sigt. Hvad en klasseskuespiller som Jeff Goldblum laver i denne film, det bliver nok svært at svare på – men han trækker da gennemsnittet op, hvor Alec Baldwin ser træt og usund ud og kører sin rolle på rutinen. Moss er ganske morsom i rollen som den alkoholiserede mor, der aldrig skulle have sat et barn i verden – hun er bedst, når hun er rigtig led ved datteren (”dine lår ser fede ud i den kjole”) og bliver helt hysterisk over, der ikke er drinks nok lige ved hånden.
Sex, Lies and Murder er sådan hverken fugl eller fisk i den forstand – den er ikke rigtig dårlig, men heller ikke rigtig god.
Når den er set, ryger den hurtigt ned i den del af hjernen, der lagrer gennemsnitlige og ligegyldige film. Kort efter ryger helt ud af hukommelsen for at gøre plads til nye og bedre oplevelser.
Filmen er venligst udlånt af Nordisk Film