Skriv en kommentar
Gal Dove (Ray Winstone) tilhører den typiske engelske arbejderklasse, men har nu slået sig ned i Sydspanien, i det berygtede Costa del Sol med konen DeeDee (Amanda Redman). De lever et turist liv, dyrker grillens glæder, en spansk dreng Enrique der hjælper med at rense poolen, drikker øl med venne Aitch og hans kone Jackie. De solbrunne menneskers overraskes pludselig en dag, da et telefon opkald, afleverer beskeden om at Don Logan (Ben Kingsley) er på vej. Nu synes det spanske ferieparadis, at have fået sine ridser, og parrene bliver pludselig forvandlet til pillespisende, rystende mennesker. Budskabet om Dons ankomst, er også bekseden om at Gal stadigvæk sidder fast i det kriminelle miljø, som han var flygtet fra.
Don ankommer og scenen skifter til det mere ubehagelige, med sin cockney engelske, og i starten sin fåmælte adfærd er tavsheden trådt ind i stuen, hvor hver sidder med sin drinks. Don spørger langsomt og beherkset om Gal vil være med, det drejer sig om et stort kup, og bagmanden er den nådesløse Teddy Bass, men Gal vil ikke bare opgive sit nuværende liv, som han virkelig har fået smag for. Langsomt opbruges Dons tålmodighed, og han begynder at presse Gal, stemningen falder til det trykkende, og da det lklangsomt kommer frem at Don har haft en affære med Jackie, synes rebet at snøre sig sammen i den hvide luksusbolig. Hadet til Don er voksende, men han er hårdhudet, og rollen tiltaler ham helt åbenlyst, at kunne sprede frygt. Gal er virkelig ude på det glatte, han ved at en afståelse fra det kup, vil være særdeles farligt, men dillemaet vokser idet han måske aldrig vil komme ud af miljøet hvis han ikke siger nej engang for alle, med de risicier det vil medbringe.
En noget usædvanlig film af instruktøren Jonathan Glazer der virkelig tør udfordre helt ud I afmagten. Specielt stedernes miljø er godt ramt, og atmosfæren før og efter Dons optrædelse. Alle spiller fortrinligt, men specielt Ben Kingsley da også har spillet en rolle som Gandhi, er fuldstændig uigenkendelig, og uforglemmelig i denne skarpslebne og meget (MEGET) usympatiske rolle som den følelsesmæssige afstumppede Don. Filmen taler også sit helt eget sprog, hvor den psykiske terror er meget længere fremme i vægtskålen end den voldelige, som kun er en kortvarig udløsning af den verbale/ordløse tortur. Absolut en seværdig film, der står til at vinde en del priser, men den kræver noget af sit publikum...
