Forvekslingskomedie som er umulig at forklare simpelt
Den unge escortpige Isabella Patterson aka Izzy aka Glowstick (Imogen Poots) får tilbudt en ny chance i livet, da hendes klient, Broadway-instruktøren Arnold Albertson aka Derek (Owen Wilson), betaler hende en klækkelig sum til at forfølge hendes drømme og komme ud af prostitutionen. Selvfølgelig først efter at Arnold har knaldet hende (!). Isabella vælger at forfølge drømmen som skuespiller og lander tilfældigt i en casting til hovedrollen i Dereks ”A Grecian Evening”.
Derek har givet andre escortpiger samme tilbud, selvom han er gift med skuespillerinden i hans stykke, stjernen Delta Simmons (Kathryn Hahn). Dramatikeren af stykket, Joshua (Will Forte) bliver forelsket i Isabella, selvom Joshua allerede dater Isabellas terapist, Jane (Jennifer Aniston). Joshuas far, som også er klient hos Jane, er blevet besat af Isabella i hendes dage som escortpige og har hyret en detektiv til at følge efter hende dag og nat. Og stykkets anden stjerne, skuespilleren Seth Gilbert (Rhys Ifans), har noget kørende med Delta, men også en escortpige, der arbejder under Vivian Claremonts escortbureau, der før i tiden hyrede Isabella.
New Hollywood instruktør tilbage på sporet
Filmen er bygget omkring kendis tv-interview med Isabella Patterson af tv-ikonet Judy (Illeana Douglas). Gennem Isabellas udsagn følger vi historien med Isabellas overgang fra den prostituerede Glowstik til skuespillerstjernen Isabella. Filmen er en farce, der skildrer de tilbagevendende sammenflettede relationer mellem de to facetter af Isabellas liv: alle misforståelserne, forvirringerne og tilfældighederne. Selvom fokus er på Isabellas historie, er filmen samtidigt en multiprotagonistfilm, der skildrer alle karakterernes små kærlighedsmiserer og skyggehandlinger.
Peter Bogdanovich er nok en af de mindre kendte instruktører fra 1970’ernes amerikanske nybølge kaldet ”New Hollywood”. Bogdanovichs navn har ikke slået igennem med samme kraft som nybølge-kollegaerne Brian De Palma, George Lucas, Martin Scorsese og Francis Ford Coppola. Bogdanovichs mest anmelderroste film er The Last Picture Show (1971) og Paper Moon (1973), men hans karriere er dog også koncentreret som filmkritiker og -historiker. She's Funny That Way er kun Bogdanovichs tredje film siden 1993.
She's Funny That Way fungere overraskende godt som forveksling, eller skal jeg sige, forvirringskomedie. De mange hovedkarakterer bidrager alle med dødpandet skuespil i et velskrevet manuskript, der er lige dele forvirrende og underholdende. Filmen kommer aldrig til at gå over historien som bedste komedie, men de føles som et længeventet comeback til Bogdanovich på filmscenen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.