Skriv en kommentar
Vi er tilbage i de gode gamle animerede dage, hvor trolden Shrek, der bor ude i sumpen, lever isoleret, og kun for besøg, når der er udsat dusør på ham. En narcissistisk meter høj, grev Farquaad, der hersker i området, prøver med al magt at indfange alle eventyrskikkelser, som Shrek, men han er toenhalvgang større end de almindelige dusørjægere.
Grev Farquaad får en dag fingre i et eventyr spejl, der med et magisk ansigt giver ham de flotteste singlepiger i landet, så greven kan blive konge. Desværre er de ikke helt tilgængelige. Grev Farquaad falder for den yppige Prinsesse Fiona, der bevogtes af en hidsig rødhåret drage. Hans riddere begynder at træne til missionen.
Samtidig er der, ude i skoven, aflevering af fabeldyr og eventyrfigurer. Pinnochio bliver solgt, men et talende æsel lykkes at flygte fra vagterne, og støder lige ind i Shrek. Vagterne løber efter, men da de ser Shrek løber de væk igen. Æslet ser pludselig et nyt venskab, og løber efter Shrek, der slet ikke er interesseret. Men æsler er stædige, og dette her i særdeleshed. Shrek giver tilsidst efter, kun at æslet kan få lov til at sove der, udenfor. Men der er uro i skoven, det er nat, og pludselig er sumpen og huset fyldt med eventyr, de syv små dværge synger udenfor, den stygge ulv har lagt sig i Shrek seng, for at vente på rødhætten, det er over det hele. Shrek ved hvorfor, det er grevens klapjagt, som er årsagen. Trolden og æslet tager afsted med det samme mod Farquaads borg. Borgens gårdsplads er tom for mennesker, men længere inde bliver der en ridder turnering. Da Shrek og æslet dukker op, bliver de angrebet angrebet fra alle sider, men med et partrolde dask, står de foran grev Farquaad. Han ser overrasket ud, men ser pludselig mulighederne. Shrek vil have sin sump tilbage. Grev Farquaad vil have sin single prinsesse. De slår en handel af.
Og så drager Shrek med det meget talende æsel mod det fjerne slot, hvis tårn gemmer den smukke Fiona. Dette skulle blive uforglemmeligt for både Shrek og æslet.
En fantastisk godt skruet historie, der ikke bliver træt undervejs, men stadig har et humoristisk islæt fra start til slut. Animationen er sublim i sin tredimensionelhed, og figurerne er godt skruet sammen. De danske stemmer, er det specielt Jan Gintberg som æsel, der hurtigsnakkende går rent ind. Den altid interessante Søren Sætter-Lassen har sat lyd på grev Farquaads selvfiksering. Uden tvivl det bedste bud på en familiefilm, når det blæsende efterår trækker folk ind i biograferne.
