Skriv en kommentar
Filmen er baseret på virkelige hændelser i Sverige, hvor gruppevoldtægt er et stigende problem blandt unge.
Den 15-årige Fatou (Haddy Jallow) er på overfladen den smarte og lækre pige, men indeni har hun et stort behov for accept og kærlighed. Hendes påklædning er særdeles udfordrende og hun spiller på seksuelle undertoner for at opnå dem, uden tanke på et efterspil. Hendes såkaldte kæreste, er så ligegyldig overfor hende, som det næsten kan lade sig gøre, er har kun kropslig interesse i hende. Veninden Kim (Diza Dahlström Franzén) følger hende dog i tykt og tyndt. En dag lægger Fatou op til 3 drenge fra skolen Lamin (Stefan Mounkassa) som nærmest har været en bror for hende gennem barndommen, Raddi (Mohammed Said) Ville (Erik Engström) i skolegården, sammen med to af de fremmeligste piger. Seancen afbrydes af en lærers pludselige tilstedeværelse. Kim holder sig i baggrunden, er utryk ved situationen.
En aften mødes de igen, Kim med Fatou, på et fodbold stadion, fyldt med tilskuer, og de tre drenge. De løber efter pigerne, men gruppen splittes i mylderet, Raddi får fat i Fatou og viser hende hen i et aflukket lokale, væk fra kampens hede, ind i en ny. Han har sprut med i en sodavandsflaske. Fatou spørger om han elsker hende, og derefter slår det nærmest klik for ham, han tvinger hende til at drikke. Ville dukker op, og sammen får de lagt hende på et bord, og trænger ind i hende på skift med Raddi som den styrende. Lamin træder ind i rummet og er helt forfærdet over oplevelsen. I chok tilstand holder han sig for ørerne og står fuldstændig handlingslammet.
Fatou er efterfølgende sønderknust, men nedtysser og bagatelliserer hændelsen overfor veninder og familie, da hun føler voldsom skam. Og bliver samtidig hånet af voldtægtsmændene.
Instruktøren Daniel Fridell forstår at skrue en medrivende film sammen. Og imponerende er det at alle skuespiller er på nær een, amatører og castet fra det område hvor virkelighedens handling blev foretaget. Der er stor indlevelse for Haddy Jallow, der gennemgår forskellige stadier i sin karakter. Der er altid relevant med denne type film, specielt når den går så meget i dybden og tager hele efterspillet med, som er lige så problematisk. Først voldtægten og derefter virkeligheden i skolen, hvor børn/unge kan være hensynsløse i deres higen efter popularitet. Og et skolesystem her som heller ikke helt forstår at gribe rigtig ind. Den prøver dog på lidt klodset vis.
Med seks andre i tasken, er det Daniel Fridell´s første danske biograf premiere.
Kan kun anbefales på det varmeste.
