Skriv en kommentar
Pat Solitano (Bradley Cooper) kæmper med bipolar lidelse og en voldsdom. Hans behandling slutter og får nu lov til at flytte hjem igen, men skal være under sine forældres opsyn. Pat har ændret sit syn på verden; hvis bare man ser på de lyse sider, skal det nok gå alt sammen.
Pat møder Tiffany (Jennifer Lawrence), som er en ung enke. Hun har også været igennem det psykiatriske system og de føler begge at verden ikke forstår dem. Pat vil gøre alt for at få sin kone Nikki tilbage, og han får overtalt Tiffany til at hjælpe ham, hvis han til gengæld vil stille op i en dansekonkurrence sammen med Tiffany.
Det hele starter, når Pats mor Dolores (Jacki Weaver), samler ham op på klinikken. Derefter er Pat fængslet tilbage i hans familiehjem, styret af Pat Sr (Robert De Niro), en sports bookmaker så besat af Philadelphia Eagles, at det er hans eneste kommunikationsmiddel.
Bradley Cooper (Tømmermænd i Thailand, 2011) viser både sin komiske og dramatiske side. Der er en smerte i hans sjove og rørende præstation. Jennifer Lawrence (Winter's Bone, 2010), er et mirakel. Hun er uforskammet, beskidt, sjov, rapkæftet, sjusket, sexet, levende og sårbar. Hun indebærer alle de ting i hvert åndedrag. Hun lyser op på skærmen, hvilket resulterede i en Oscar.
Silver Linings Playbook er langt fra en klassisk romantisk komedie. Den er mere det modsatte. Den er original, nytænkende og sindssyg gribende. Der bliver tænkt i negative baner, hvilket er utroligt forfriskende og gør at den skiller sig ud fra andre romantiske komediedramaer. Pat og Tiffanys 'hade – kærlighedsforhold' til hinanden, er fantastisk at se på og er med til at gøre filmen interessant. Det er dejligt at se en romance mellem to mennesker, der ikke bliver fremstillet som engle. De har deres mærkelige lidelser, hvilket gør dem til rigtige mennesker og ikke perfekte Disney figurer.
Silver Linings Playbook viser, at alle har et eller andet der er med til at gøre en anderledes. En underlig vane eller lyst, som gør en unormal.
