Skriv en kommentar
Man ser straks ligheden mellem figurerne i Skyllet væk og de etablerede Walter og Trofast figurer, som har gjort Aardman-studiet berømt og respekteret. Det pudsige er, at denne computeranimerede film er en bevidst efterligning af de vellidte Walter og Trofast figurer, som ellers er stop-motion animationsfilm med voksdukker. Skyllet Væk er skabt af Aardman-studiet i samarbejde med Dreamworks, som bl.a. har skabt Shrek.
Just som kæledyrsrotten Roderick st. James (kaldes Roddy, fordansket af Caspar Philipsson) skal nyde en alene hjemme tilværelse, popper rotten Sid (Henrik Kofoed) forstyrrende op af håndvasken pga. en sanitær fejl. I forsøget på at lokke Sid ned i husets ”jacuzzi”/toilettet, overlistes Roddy af Sid og skylles selv ud i Londons kloaksystem. Skyllet fører Roddy til Ratropolis, som er de underjordiske indbyggeres London, og som er helt ukendt for Roddy, der kun har levet en tryg tilværelse blandt mennesker. Roddy vil gerne op fra kloakken, og til denne mission får han hjælp af rotten Rita (Iben Hjejle). Rita har dog en hovedfjende, Tudse (Henning Jensen), hvis lakajer er på evig jagt efter hende (og hendes diamant). Roddy hvirvles ufrivilligt ind i denne intrige, og Tudse tilkalder hjælp i form af den franske lejesoldat (og fætter) Le Frø (Thomas Mørk). Den magtbegærlige Tudse har lede mod rotter, og spørgsmålet er, om Roddy og Rita undslipper Tudses hetz, og om det lykkedes for Roddy at finde hjem igen?
Både Aardman og Dreamworks har tidligere bevist, at de mestrer animationsfilm i særklasse. Teknisk set er der muligvis forbedringer, men det er ikke noget, jeg/vi som almindelig(e) filmelsker(e) opdager. Muligvis fordi jeg/vi er blevet så vant til animation og forvent med idéen om, at alt er muligt for denne type filmskabere. Jeg undrer mig dog meget over, at man lægger udseendet så tæt op ad tidligere Aardman figurer, i stedet for helt at skabe nye fra bunden. Især når man tænker på, hvor meget merchandise, der plejer at følge i slipstrømmen (og pengestrømmen) af disse folkekære animationsfilm. Det ironiske er, at man har valgt skadedyr og frøer som hovedpersoner. Dyr som ikke umiddelbart finder charmerende. Så universet og synsvinklen er helt nyt og originalt. Historien er en fusion af katastrofefilm og eventyr, hvor den eventyrlige del er mest iøjnefaldende. Ikke et eventyr i traditionel forstand, hvilket også ville være ubegribeligt, idet Dreamworks allerede har ironiseret over dette univers i form af Shrek-filmene. Skyllet Væk er Roddy’s eventyrlige og farefulde rejse i undergrunden og hans forsøg på at finde hjem igen. Katastrofedelen virker en anelse indflettet, men Roddy’s eventyr er medrivende. Især fordi rejsen og eventyret har en morale – dog er det klicheagtigt, men figurernes troværdighed og det samtidige groteske scenarium opvejer den klicheagtige morale. Således er det ikke et ensartet eventyr, men derimod en lunefuld eventyrlig komedie i et grotesk univers, hvor Roddy gang på gang passerer snegle med hang og dygtighed til a-capella. Ratropolis er også grotesk og genkedeligt på en og samme gang, og det er sansen for detaljerne, der næsten gør denne film til en topscorer inden for sin genre. j
Traditionelt set er animationsfilmene for hele familien, og Skyllet Væk er ingen undtagelse. Jeg skal se filmen igen. Denne gang med familien!
