Jeg kan huske Dwayne Johnson som Scorpion King fra de gamle The Mummy-film. Dette muskuløse brød, som lignede en granitblok overøset med selvbruner. Jeg havde ikke det store til overs for den tidligere wrestler, som nu havde vist sig i filmbranchen, og jeg havde da slet ikke spået ham en så lang karriere og ej heller at han den dag i dag kan kalde sig verdens bedst betalte skuespiller. Det er dog ofte noget hårdtpumpede actionfilm han headliner. Film af den kaliber, hvor eksplosioner, monstre og katastrofer nærmest ikke kan få mere ramasjang skudt i sig, hvilket faktisk er ganske berammende for projektet det her skal handle om. The Rock, som han også kaldes, skal denne gang kravle rundt på en brændende skyskraber, som tilmed er verdens højeste…
Vi møder første gang Will Sawyer på en mission omkring en gidseltagning, der går helt galt. Will mistolker faren og en bombe detoneres. Will kommer selv slet til skade og mister en fod og en del af underbenet. Lægen der tilser Will efterfølgende, ender med at blive hans kone og senere mor til to børn. Da vi præsenteres for hovedhistorien omkring Will, er han således ikke længere FBI-indsatsleder længere. Han bruger protese, men kastes snart ud i en endnu værre situation, da han ansættes som sikkerhedsansvarlig på et prestigefyldt højhus kaldet The Pearl. Der går nemlig ikke længe før en magtkamp bryder ud, og lejede terrorister får sat ild til store dele af skyskraberen. Midt i flammerne befinder Wills familie sig, og samtidig tyder alt på at offentligheden og diverse myndigheder holder Will ansvarlig for handlingen. Will må ikke alene kæmpe for sin families sikkerhed, men også for at rense sit navn i kamp mod en gruppe aggressive og kyniske skurke, ledet af den magtfulde Botha.
Der er linet op til bulder og brag af stor format. Det får man også og en ganske velproduceret omgang af slagsen. Det er visuelt svært andet end at være tilfreds, for det er langt henad vejen sådan at man får et sug i maven, hver gang Will kaster sig ud i halsbrækkende sekvenser med få procents chance for at komme levende derfra. Men samtidig med at man får et sug i maven, får man også de første stik i tindingen til begyndende hovedpine. For selvom Skyscraper er en velment actionbasker, så er det hele opsat så amerikansk overdrevet at man nærmest ikke ved om man skal grine eller græde. Alt skal virke som en syg kamp for liv og helbred i takt med at uret tikker. Hvorfor The Rock og resten af ensemblet så åbenbart har tid til at komme med de allerældste klichéfyldte onliners og sentimentale suk er mig en gåde. Langt de fleste scener kan man gennemskue inden de er færdige, om det så er nedstyrtet tagpap eller dådyrøjne hos hans unger. Instruktionen og det lyserøde miljø midt i katastrofen skriger til himlen i latterlighed. Sikke en maveplasker!
Opløftende er det så faktisk at kigge på to af de bærende skuespilspræstationer, som ikke lige handler om The Rock. Vores egen danske Roland Møller er nemlig overbevisende som skurken Botha. Han er så kold i blikket at man slet ikke er i tvivl om at han vil gøre hvad som helst for at bestride magten. Wills kone spilles af Neve Campbell – jep, hende fra Scream. Hun viser sig at være tildelt en handlekraftig rolle, hvilket klæder hende, så hun ikke bare lever på fordums blikfang. Skyscraper er således fornuftigt besat på rollelisten, og The Rock gør det sådan set også til en bestået karakter, når man ser på hvor sukkerplastret hans figur er karikeret. Det samlede indtryk af både godt og skidt, ender på 3 stjerner.
Bonusmaterialet er ganske omfattende og du skal bruge en del ”klik” for at nå det hele igennem. Du kan bl.a. høre mere til hvor inspirationen til filmen stammer fra og se hvordan børneskuespillerne tacklede de mange actionsekvenser. Du kan også tilsætte kommentarspor fra filmens instruktør Rawson Marshall Thurber.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.