Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den kære Uwe Boll fortsætter sin voldtægt af filmmediet i hans udgave af ”Saw”. Boll, der ellers er kendt for at filmatisere computerspil, og gøre fans af disse rasende, da resultatet altid er noget værre hø, har denne gang besluttet sig for, at kaste sig over voldspornogenren, hvor tortur og andre modbydeligheder bliver dyrket uden et glimt i øjet. ”Slagteren” formår at sætte nye grænser for, hvor prætentiøst og utroligt lavt man kan synke i gyserfilm. Blottet for ironi, og med Bolls usikre skrivning og instruktion, er man allerede ved at slukke for filmen 5 minutter inde, og halvvejs igennem sidder man og halvsover, på trods af, at filmen konstant prøver at hive fat i spændingsmomenter og viser utallige grafiske mord. Normalt vækker sådanne film følelser som gru, spænding, afsky eller latter, men Boll luller sit publikum langsomt i søvn igennem mange alt for lange scener uden mening. F.eks. kan Boll sagtens bruge et par minutter på, at en politimand hiver en bevidstløs seriemorder ind i sin bil, eller ligeså et par minutter i et take, hvor selvsamme seriemorders ben, bliver fastspændt til den elektriske stol. Dette ødelægger alt form for tempo, og i sidste ende interesse, og det er netop pga. sådanne øjeblikke, at manden har fået titlen som den dårligste instruktør nogensinde – en pris der ellers i de sidste mange årtier har gået til Ed Wood.
”Slagteren” handler om en berygtet tavs seriemorder, der elsker at slå sine ofre ihjel på de grummeste måder, ved navn Seed. I en periode på 6 år i slut 70’erne slog han 666 mennesker ihjel, men bliver fanget af politiet. Efter loven må en straffefange dog kun forsøges henrettet i den elektriske stol 3 gange á 15 sekunder, og hvis denne ikke dør, bliver den sat fri. Seed overlever de to gange, men erklæret død og begravet levende, for at fængselsdirektøren ikke taber ansigt. Seed slipper dog fri fra sin grav, og søger hævn.
”Slagteren” har et ry for at være særdeles grafisk og grusom, og denne uklippede udgave viser alt. Dog er det kun i det første minut af filmen, man kan mærke maven vende sig, for her ser man optagelser af dyremishandling, der i den grad er grafiske og ligeså autentiske optagelser. Efter dette begynder det ringe skuespil iscenesat af den dårligste instruktør nogensinde, og det er svært at føle noget som helst andet end kedsomhed, selv de få gange filmen rent faktisk er interessant. ”Seed” har dog en scene hen imod slutningen som fungerer, og det er et langt take hvor Seed myrder et fastbundet offer med økseslag. Det er grusomt, og man undrer sig over præcist hvordan de har lavet det. Kun her er tankerne fokuseret på filmen, ellers flyver de rundt, og leder efter hvad som helst andet man kan finde for, at komme væk fra den forfærdelige film ”Slagteren” er. Hvis blot filmen var ufrivilligt morsom, hvilket den meget sjældent er, ville dette være en kvalitet i sig selv, men ”Slagteren” tager sig selv meget seriøst, og dens budskab om menneskets grumme natur kommer aldrig rigtigt igennem, så selv midt i dens selvhøjtidelighed er den en utrolig fiasko.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .
