Skriv en kommentar
I Smagen af Rust og Ben møder vi Ali (Matthias Schoenaerts), som meget pludseligt har fået ansvaret for sin femårige søn, Sam (Armand Verdure). Ali kender ikke rigtig sin egen søn og han har ingen penge eller nogen udsigter til at tjene penge. Ali og Sam flytter ind hos Alis søster Anna (Corinne Masiero) og Ali får et job som dørmand på et diskotek. Her møder han den flotte og selvsikre Stéphanie (Marion Cotillard), som træner spækhuggere i den lokale turistmarina. Stéphanie kommer ud for en ulykke med spækhuggerne og mister begge sine ben. Stéphanie befinder sig nu i en verden, hvor alle har ondt af hende og behandler hende anderledes, på nær Ali. For ham er hun ligesom alle andre, også selvom hun ingen ben har.
Stéphanie og Ali begynder at bruge mere tid sammen, og Ali tager med Stéphanie på stranden og forsøger at give hende noget indhold i hendes liv. Hvilket hun har stærkt brug for, da hun har det psykisk dårligt efter ulykken. Ali begynder at deltage i nogle amatør boksekampe, hvor han tjener en masse penge.
Marion Cotillard (La Vie En Rose), som vandt en Oscar i 2008, er så overbevisende som Stéphanie. Hun er helt igennem fantastisk. Hendes udstråling og power og hendes måde hun farer op og ned i følelsesregistret, er noget af det bedste, man har set længe.
Smagen af Rust og Ben er tankevækkende, rørende og storslået. Man kan sagtens forstille sig, at både filmen og Marion Cotillard vil blive nomineret til et hav af priser.
Instruktør Jacques Audiard (Profeten (2009)) formår at skabe lidenskab og kemi mellem Ali og Stéphanie. Man er ikke et sekund i tvivl, om at de begge virkelig føler det de gennemgår. Man tror på, at det er deres liv og at de er deres karakter. Det her er dem.
Smagen af Rust og Ben er en af de bedste film meget længe og lad os håbe at vi fortsat kommer til at se ligeså fremragende film fra Jacques Audiard fremover.
