Skriv en kommentar
Aldrig før har der været så meget omtale om en film som live-action remaket af Snehvide. Og det startede flere år før filmen, overhovedet var udkommet. Alt lige fra castet af Snehvide til dværge til politik til feminisme. Ja, den har fået hele armen. Nu har filmen, som ellers blevet filmen for næsten 3 år efter filmen blev indspillet, endelig premiere.
Snehvide ( Rachel Zegler) bor i et kongeriget. Et kongerige, der før var fyldt med glade mennesker og fest og farven. Indtil den onde dronning ( Gal Gadot) tog over. Nu er kongeriget fattigt, og samtidig vil dronningen af med Snehvide, som står i vejen for hendes skønhed. Derfor flytter Snehvide ind i skovene, hvor hun bliver mødt af både dyr, banditter og dværge. Det bliver en kamp om at genvinde kampen overfor den onde dronning.
Der har været omtale omkring Rachel Zegler grundet hendes meget stærke holdninger, og at hun er af latinamerikansk afstamning. Alt dette til side, kan man ikke benægte, at hun har en yderligst fantastisk stemme, som bare passer ind i musicalsangen. Hun får for alvort lavet en magtdemonstration med den nye sang ”Waiting On a Wish”, som bliver sunget med passion og teknik. Det er helt utroligt trods hendes unge alder.
Det er derfor også ærgerligt, at der ikke er særlig mange andre i filmen, der har muscial baggrunde. Især når de originale sange er skrevet af ”La La Land” temaet Benj Pasek and Justin Paul. Dette lille hold formår at puste livet tilbage i denne musicalgenre, som Disney i de seneste udgivelser har haft problemer med. Så det er forfriskende med nye og iørefaldende sange.
Dog sidder man og tvivler på Gal Gadot som den onde dronning. Hun er og har altid været gudesmuk, men aldrig den store skuespiller. Igennem filmen viser det sig, heller ikke en stor sanger, og slet ikke indenfor musicalgenren. Derfor er der også skruet godt op for orkestret og autotunen i hendes skurkesang. Det er bare altid så svært at abstrahere fra hende tykke israelske accent. Den var heldigvis skruet lidt mere ned i denne film, men var der stadig. Og når man sætter det sammen med resten af hendes begrænset skuespilstalent, bliver det en lang oplevelse.
Det er tydeligt at se, at det meste af budgettet er blevet anvendt på computeranimation for at lave den eventyrverden og ja, det ser også visuelt imponerende ud. Dette er dog næsten standarden for Disney film ny om dage. Dog virker den computeranimeret dværge godt nok mere skræmmende end søde. De har et par enkelte sjove replikker og sammenspil, men når der er 7 af dem, og alle med forskellige personligheder kunne de godt havde taget flere chancer med humoren.
Historien bliver bare aldrig rigtig spændende, og falder ind under den gimmick med live-action remakes, hvor det er genfortællinger af klassiske animationsfilm, men det gør ikke filmen mere spændende af den årsag, at den er fortalt igennem mere moderne briller. Især Snehvide er en sensitiv film at lave, da den originale fra 1937 var Disney allerførste spillefilm og meget elsket. Der er naturligvis sat fokus på Snehvide karakteren, som nærmest blev overskygget af både den onde dronning og dværgene, så derfor har Disney valgt at gøre hende mere aktiv i denne film. Hvor, Snehvide ikke behøver en mand til at redde hende, men dog har brug for hendes venner. Meget sødt, men det bliver også meget ufokuseret med de 30 ekstra bi-karakterer, der også skal introduceres her.
”Snehvide” indeholder overraskende nye sange og en teknisk dygtig Rachel Zegler til at synge dem. Dog redder det ikke filmen for ikke at tilføje noget særligt nyt og originalt til en genfortælling af den tidløse Disney klassiker.
