Allerede fra allerførste scene ved vi, at der vil ske en tragedie. Vi hører skud. To skud. I det fjerne, ganske vist, men personerne i billedet vender sig med blikke, der fortæller os det.
Det er en familietragedie. Udspillet mellem den kønne, men glædesløse servitrice Annie (Kate Beckingsale) og hendes eksmand, den nykristne og eksalkoholiserede selvmordskandidat, Glenn (Sam Rockwell), samt deres fælles datter. Hun bor med datteren og arbejder på den lokale restaurant, mens han er flyttet hjem til forældrene og prøver at få livet tilbage på ret spor.
Sideløbende med dette for længst afsporede forhold følger vi et nyt spirende forhold på byens skole mellem den generte Arthur (Michael Angarano) og den specielle, men sjove Lila (Olivia Thirby). Handlingsmæssigt hænger de to fortællinger alene sammen ved, at Annie engang var Arthurs babysitter, og at de nu arbejder sammen. Tematisk er det til gengæld parforholdet i hver sin ende.
Snow Angels er ikke drama af den udfarende slags. Tempoet er adstadigt, og handlingen er ujævn, men det tilgiver man nemt, så længe den knugende lillebystemning er så gennemført, og skuespillet i de vedkommende personfortællinger så vedkommende.
Tag nu bare Sam Rockwell. Uanset hvor stor hans rolle end er, så er der altid noget fantastisk dragende over Rockwell, så snart han åbner munden. Som en mindre kontrolleret Edward Norton. Rollen i Snow Angels er ingen undtagelse. Glenn prøver, så godt han kan: som ægtemand, som far, som arbejdsmand, ja som socialt menneske i det hele taget. Men trods de bedste intentioner fejler han i alle livets forhold. Og i Rockwells skikkelse er han både tragisk, rørende og skræmmende.
Kate Beckingsale kan synes for Hollywoodkøn til rollen som Annie, men slipper mere end hæderligt igennem den dæmpede præstation, trods de tragiske omstændigheder.
Isoleret set finder man imidlertid Snow Angels bedste scener i det kejtede forhold, der opstår mellem Arthur og Lila. Her er charmerende, ungdommelig kemi, som selv de bedre varianter af mere strømlinede ungdomsromancer sjældent kommer i nærheden af. Og som den øvrige film præsenteres de selvfølgelig befriende usentimentalt.
Scene for scene er Snow Angels altså en om ikke underholdende film, så et betagende drama om rigtige mennesker, som er til at både tro på og holde af. Det er ikke alle film, der kan prale af det.
EKSTRA MATERIALE:
Kun trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..