Skriv en kommentar
Alle har det godt i denne kernefamilie, i en middelstor italiensk by, hvor de to teenagebørn datteren Irene (Jasmine Trinca) og sønnen Andrea (Giuseppe Sanfelice), begge særdeles velopdragne og velfungerende. Dog er Andrea tydeligt sin fader Giovannis (Nanni Moretti) store håb og bedste ven. Giovanni har sit virke i hjemmets kontor, hvor han har sin egen psykolog praksis. Hans ro virker nærmest påtaget, og det virker lidt som om at han selv har et par knuder at slås med, men det kommer aldrig rigtig til udtryk. I virkeligheden er han i bund og grund gået hen og blevet lidt kedelig. Hans billedskønne kone Paola (Laura Morante), som driver et lille kunstgalleri, er det modsatte, åben og udtryksfuld.
En dag ved spisebordet foreslår Giovanni sin søn om de ikke skal tage ud på en løbetur, og det er sønnen med på. Men så ringer telefonen, og det er en af hans patienter, der pludselig har fået et psykotisk ildebefindende, og faderen må tage hjem til klienten. Sønnen tager ud sammen med vennerne for at dykke ved kysten.
Det tragiske sker, sønnen omkommer under dykningen, og familien sendes ud i ingenmandsland, hvor faderens rationelle tankegang kuldsejler. Specielt nager han selv skyldfølelser, fordi han valgte patienten, og føler også stor indre modvilje mod patienten. Giovannis låste følelser, konfronteres med moderens og datteren, hvor tårene får frit løb. Nu falder manglende opmærksomhed så på datteren, der føler sig som en erstatning af Andreas pludselige fravær.
Sønnens værelse står der stadig, og en dag finder de frem til at Andrea havde en kæreste, og de prøver at kontakte hende..
Filmen er en hverdagsskildring af de ulykker, der kan ramme os alle, midt i lykken, og følger efter film som “In The Bedroom” og “Hapiness”. Nanni Moretti som går for sat være Italiens svar på Woody Alle, idet han er på alle knapperne, som instruktør, skuespiller, manuskripforfatter med mere, og så på denne film. Dog har han ikke Woody Allens hang til det helt neurotiske, hans film er mere stilistiske, og nede på jorden. I “Kære Dagbog” er han mere nedtonet i sin rolle, here dominere han fuldstændig, og virker lettere overspillet. Moderen Laura Morente spiller ganske enkelt fremragende, Giuseppe Sanfelice som sønnen, virker også overbevisende, som den lidt kejtede søn, der vil sine faderens ambitioner det bedste. Historien har sine gode pointer, men Nannis casting af ham selv som hovedrolle, virker belastende, og filmen har svært ved at følge de ovennævnte film, der har en ganske anden nerve.
