Under sin rejse gennem Jylland sammen med sin kone, Grevinde Danner (Bodil Ipsen), finder Kong Frederik d. 7. ud af at der ligger en masse oldsager på Stensskov herregård. Kongen elsker at studere forfædrenes efterladenskaber, så han beslutter at aflægge gården et besøg. Gården ejes af kammerjunker Niels Parsberg. Grevinde Danner er ikke ligefrem populær hos adelen, og især ikke hos den snerpede fru Hilleborg Parsberg, der absolut nægter at modtage hende i hendes hus, neje for hende, etc. Hun er heller ikke for god til at gøre nar af hende.
fru Parsberg overtaler i hemmelighed husjomfruen Lise Sørensen til at spille hende imens Kongen og Grevinden besøger gården. Sørensen fryder sig naturligvis over muligheden for at kommandere rundt med tyendet, og indvilger i at spille til skue.
Imidlertid opdager kongen en høj på grunden, som han beslutter at grave ud. Eller - han beslutter sig for at få hans tjenestefolk til at grave den ud, han selv står bare og glor, imens han taler om hvor godt lidt hårdt arbejde er for den danske mand, etc.. Besøger bliver derved længere end først antaget, og det bliver sværere og sværere at holde komedien ved lige. Da Parsberg finder ud af at hans hustru bedrager kongen bliver han ganske forbløffet, og en smule nervøs. Heldigvis er husjomfruens rollespil skidegodt, og hun er vellidt af både kongen og grevinden, der ingenlunde gennemskuer bedraget.
Helt absurt bliver det først da kongens adjudant, kaptajn Joachim Brummerstedt, lægger an på Hilleborg som han jo tror er en tjenestepige pga. deres skuespilleri, og da husjomfru Sørensens forlovede, løjtnant Stahlfeldt, ankommer til gården for at spendere hans orlov med hans elskede Lise...
En skør forvekslingskomedie, sat til skue i 1800 tallets Danmark. Selvom filmen er gammel, så har den nu en vis charme der ikke er til at komme udenom. Humoren fungerer ganske udmærket, de steder hvor den altså fungerer, og spillerne kan for det meste deres kram. Marguerite Viby, Bodil Ipsen og Peter Malberg er alle tre sublimt morsomme og troværdige. Peter Malberg er som han altid er - forvirret, overgearet, og skidehamrende skør at høre på. Viby er ligeledes overgearet, som var hun på speed, og morsomt spillende. Bodil Ipsen udstråler en fin autoritet som Danner, og hun har et bundt morsomme replikker som hun leverer genialt.
Skønt den nostalgiske charme kommer filmen dog til kort i dag. Den er utåleligt naiv og vanvittig langtrukken. Man kan godt mærke at 2. verdenskrig endnu ikke har sat sit præg på det danske filmsprog. Det er liv og glade dage for alle, og det bliver s'gu kedeligt i længden.
Men det er ikke en dårlig film af den grund - man skal bare være oplagt til at se på en masse samtaler der, til tider, ikke har noget formål iht. plottets fremdrift. Masser af skæg og ballade med enkelte sammenhængende tråde..
Den får 3 pga. den charmerende tone, og pga. de gode præstationer fra skuespillerne. Så fratrækker jeg et point pga. den langtrukne spilletid, og så lader vi det være ved dét. Man skal absolut være til både danske film og gamle film, hvis man skal investere i denne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.