Skriv en kommentar
Henrik er stadig ung, måske i 30’erne, har fået en datter og på trods af skuffelsen over, at det ikke blev en søn, som han kunne spille computer med, forelskede han sig uigenkaldeligt i den lille nyfødte pige.
Dette fortæller han, mens han sidder med armene omkring knæene i regnskoven i Amazonas. Her er han rejst til, fordi han har været i Afganistan som soldat, oplevet krigens rædsler og kommet tilbage med PTSD.
Soldaten er en film, der ikke er ude på at fortælle, hvordan det er at have PTSD, men snarere at fortælle Henriks egen historie, hvordan han fravalgte et liv med medicin i Danmark for at prøve på at rense sine dårlige oplevelser ud af kroppen ved et selvvalgt ophold i Amazonas-regnskoven i Peru.
Allerede i anslaget af Soldaten ser vi Henriks ansigt nede i højre hjørne af lærredet, som om han ikke rigtig har lyst til at optræde i filmen eller ikke lader sig fange ind. Kort efter ser vi dog hele hans ansigt i et nærbillede, et skræmmende nærbillede, hvor blikket afslører en afgrund og en håbløshed, som man ville ønske, man ikke havde set ind i.
Soldaten er fortællingen om Henrik, som rejser til Amazonas for at rense sin sjæl. Han bor helt alene i sin hytte, hvor han skal kravle op ad en stige for at komme op, hvor dyrene ikke kan nå ham. Her brygger han Ayahuasca, en stærkt hallucinerende drik, som shamanerne bruger i deres renselsesritualer. Henrik omtaler det som den værste oplevelse, han i sit liv har haft, da han første gang indtager den drik, kaster voldsomt op og senere ser væsener komme ned fra træerne og får besøg af sin afdøde søster. Men alligevel bliver det en fast aktivitet, han foretager, et forsøg på at bekæmpe sine indre dæmoner.
Det er meget sparsomt med oplysninger om Henrik, som selv fortæller sin historie i voice-over – kun et par gange gøres vi opmærksom på, at der er en journalist til stede. Men vi får præsenteret historien om, hvordan det var at skyde et menneske for første gang og hvordan det var at skyde en abe – det var meget værre. Måske fordi han var nødt til at have nærkontakt med den, den var ikke helt død, så han måtte kvæle den bagefter. Han ville hundrede gange hellere skyde en Talibaner end en abe.
At skyde mennesker blev en vane i Afghanistan – at skyde aber blev også en vane i regnskoven, og at indtage stoffer blev tydeligvis også en vane. Fra at være en film om en mand, der forsøger at rense sin sjæl med afsondrethed i regnskoven og gamle ritualer bliver det mere en skildring af en drug-addict, der lever i regnskoven og er ved at blive mere misbruger end menneske – en slags Heart of Darkness, hvor det hele går i opløsning og det gør Henriks formål også.
På sin vis er Soldaten en fascinerende beskrivelse af, hvordan et menneske kan prøve at håndtere traumatiske oplevelser i sit liv på en alternativ måde, og optagelserne i regnskoven er troværdige, meget sanselige og sine steder uforglemmelige. Men det er, som om vi ikke rigtig kommer ind i personen Henrik, han forbliver bag en slags lukket dør, måske på grund af de stoffer, han indtager.
Vi bliver vidner til det ensomme liv, han lever i sin hytte, med madlavning, rygning, regn og ayahuasca, men vi indvies ikke rigtig i, hvad han egentlig tænker. En interessant film, hvor vi dog forbliver tilskuere til en skæbne, som ikke rigtig bliver vores.
