Skriv en kommentar
Hvem i alverden har bedt om en Sonic-film? Bevares – det er populære SEGA videospil om det hurtige, blå, lille pindsvin, men guderne må vide, hvorfor en mainstreamspillefilm absolut var nødvendig. Allerede efter den første trailer blev vidst sidste år, styrtede det ind med negative kommentarer. Dommen faldt specifikt over Sonic-karakterens design, og derfor måtte Paramount lige finde ekstra 5 millioner i budgettet til at om-designe pindsvinet. Nu hvor den blå djævel endelig har fundet vejen til det store lærred – jamen, lad os tage det med som en oplevelse.
Vi befinder os i Green Hills. Byen, hvor betjenten, Tom (James Marsden) keder sig gevaldigt og netop har fået en stilling i San Fransiscos politiafdeling. Sammen med hans kæreste, Maddie (Tika Sumpter) planlægger de deres flytning, men noget kommer i vejen. Sonic (Ben Schwartz) er flygtet fra Planet Mobius til Jorden, da fjender er ude efter hans lynhastighed. Ved et uheld kommer Sonic til at forudsætte en kortslutning i hele Green Hills, og den excentriske Dr.Robotnik ( Jim Carrey) får til opgave at finde det lynhurtige pindsvin. Derfor må Tom sætte hans karriere og ry på spil for at hjælpe Sonic i sikkerhed.
Man ved ikke helt, hvor man skal starte med sådan en film. Man sidder både og griner med og ad filmen. Den forsøger ihærdigt at være sjov for både børn og voksne, men det ender med tam børnehumor. Dette skyldes et dårligt manuskript og dermed ret corny replikker, der kun fungerer i nogle få sjove øjeblikke. Dog overlever filmen i små funklende momenter og indeholder dog også sjove sekvenser og jokes. Især prettyboy, James Marsden, som rent faktisk har komisk talent, selvom han har begrænset elementer at arbejde med.
I rollen som filmens skurk, ses en tosset Jim Carrey, som ellers ser ud til at have det meget sjovt. Hans karakter må dog siges at være en samling af alle Jim Carreys tidligere komiske karakterer, tilføjet med en grant arrogance. Han er dog Jim Carrey med de sjove ansigter, og hvis man generelt er fan af hans arbejde, kommer man også til at nyde ham i rollen som robot-mastermind.
Filmen indeholder overraskende vigtigere emner såsom ensomhed og venskaber. Det er sådan set udmærket, men det hele ender desværre som klicheer i børnehøjde. Der var ellers mulighed for at lægge vægt på Sonics ensomhed, da han er helt alene og blot vil passe ind sammen med menneskerne. Dette bliver dog hurtigt overset, og der kommer fart over feltet med hans nye ven, Tom.
Hvorfor man vælger at give en ukendt instruktør med et begrænset CV 95 millioner dollars til en mainstreamfilm er fortsat en gåde. Der har været enkelte succesfulde filmatiseringer af videospil, bl.a. ”Pokémon: Detective Pikachu” og Sony Pictures animationsfilm af ”Angry Birds”. Dog har disse videospilsfilmatiseringer svært ved for alvor at slå igennem, da de for det meste er underlagt en original grundidé, som muligvis ikke er stor nok til at bære en hel spillefilm, hvorpå manuskriptforfatterne er tvunget ind i de klassiske klichéer og uoriginaliteterne. Igen – bevares! Alle virker til at have det sjovt med denne filmatisering, så lad dog Hollywood slå sig lidt løs.
”Sonic the Hedgehog” byder på jævn underholdning hele vejen igennem og en gakket Jim Carrey. Der er ikke så meget at sige omkring denne filmatisering, da den hverken er forfærdelig eller helt fantastisk. Man skal nok bare skrue gevaldigt op for popcorn og hyggen, hvis man skal igennem denne film med lynhastighed!
