Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tysk-tyrkiske Fatih Akin har med ”Soulkitchen” atter engang, sidste gang var med ”Mod Muren” (2004), instrueret en film der bobler over af fortælleglæde, skæve eksistenser og livsbekræftende kulturer.
I en mindre pæn del af Hamburg driver den græsk-tyske Zino (Adam Bousdoukos) restauranten ”Soulkitchen”, der serverer noget nær junkfood. Da hans kæreste Nadine rejser til Shanghai for at realisere sig selv, er han i syv sind; skal han sælge restauranten til en gammel skolekammerat der nu er ejendomshandler med beskidte metoder, eller forpagte den ud for at følge efter kæresten, eller blive. Imens Zino overvejer, kommer hans bror ud af fængslet og forlanger at få et job på skrømt hos ham. Skattevæsenet kommer også forbi, og sundhedsmyndighederne gør også, blot for at konstatere at køkkenet er under al kritik. Og for at gøre ondt værre får Zino mere og mere ondt i ryggen. En diskusprolaps er det, men han har ikke råd til en operation. Kæresten bliver i mellemtiden mere og mere fraværende på Skype. Læg dertil at de herligste undergrundsmusikere og dansere kommer forbi restauranten, at en særegen kok serverer afrodisia i sine alternative retter og at en dejlig massøse tager den rygsmerteplagede hovedperson med til en alternativ rygspecialist, kaldet knogleknuseren. Ja, så har du et meget godt billede af filmens tone og stil.
Filmen følger det velkendte men bestemt ikke forældede mønster med, at nu kan det da ikke blive meget værre for hovedpersonen. Men det kan det, gang på gang. Zino konfronteres med statsligt bureaukrati, kriminalitet, kærlighedssvigt og dumhed. Men også med varme og muligheder fra uventede steder. Hans tiltagende rygsmerter bliver en håndfast metafor for al det ansvar han tager på sig og som han bogstaveligtalt er ved at segne under.
Man er voldsomt underholdt undervejs. Og sender en taknemlig tanke til en instruktør der overbevisende kan fortælle positive historier fra den kulturelle smeltedigel Europa. Hvad mere kan man forlange?
Ikke desto mindre er det svært at få øje på, hvor Akin vil hen. Filmen bliver aldrig for alvor en kritik, et egentligt indlæg i den standende debat om globalisering og multikulturalisme. Men en ubændig tro på at der er liv at hente bag om al det regelrette og strømlinede, kan man ikke tage fra Akin. Skønt!
Der er intet ekstra-materiale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment
