Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Manfred Finnermann (Peter Gantzler) er lektor på instituttet for Psykologi. Et job han har haft i mange år, og som han ligger alt sin tid og energi i. Hans største ønske er at blive udnævnt til professor på samme universitet. Men selv om han er dygtig rent fagligt, er han ikke den mest farverige person og ikke god til at gøre opmærksom på sig selv. Men lige pludselig opstår der en chance, da en professor vælger at tage livet af sig selv på universitetet. Alt ser ud til at gå i Manfreds retning. Han får uofficielt opbakning af lederen for instituttet til at få det ledige job. Men lige pludselig dukker en tidligere medstuderende op som lektor på samme institut. Poul (Henrik Prip) har været i udlandet i mange år, på mange store universiteter, og er nu kommet tilbage til Danmark. Det viser sig at han også søger det ledige job som professor på universitetet. Han er den store modsætning til Manfred. Meget dygtig til at markedsføre sig selv, farverig og ikke mindst dygtig til at fedte for lederen for instituttet. Manfred står i et stort dilemma. Skal han markedsføre sig selv, ud fra hans kvalifikationer, eller skal han omgå spillets regler, og overskride sine egne grænser.
Denne films tema er et rigtigt vedkommende og spændende tema. Det omhandler noget som mange af os har prøvet, nemlig at skulle søge efter en stilling eller en forfremmelse, og den tvivl om, hvad det er der bliver lagt vægt på i ansættelsessituationen. De faglige kvalifikationer, eller det netværk og venskaber som mange job bliver besat på grund af.
Så ud fra dette tema, har filmens instruktør, den debuterende Christian Dyekjær, haft et fantastisk oplæg. Generelt har han klaret det rigtigt godt. Med en meget velspillende Peter Gantzler i hovedrollen som Manfred, og Henrik Prip i rollen som kollegaen og konkurrenten Poul, fungerer meget af filmen rigtigt godt. Specielt Peter Gantzler, som jeg ellers syntes har haft svært ved at spille andre typer roller, end dem han har haft i blandt andet film som “Direktøren for det hele” og “Italiensk for begyndere”. brillerer i en rigtigt karakterrolle.
Desværre har filmen svært ved at finde ud af, hvilken genre den vil være i. Komedie, drama eller ?
Det virker som om at filmen kunne have været meget bedre, hvis den havde været længere, og der var blevet lagt mere kød på historien, og at genren var blevet 100% fastlagt.
Men overordnet en god debut, og et godt dillema emne, som helt sikker kan være med til at skabe en diskussion efter filmen.
Der var desværre intet ekstra materiale til denne film.
SF/Fox.
