Skriv en kommentar
Den 21-årige svenske indvandrer Rata (Nermina Lukac) lever en stille tilværelse i en svensk provinsby. Hun er ansat på den lokale salatfabrik, hjemme tager hun sig af sin nedslidte far, og ellers hænger hun ud med kollegerne fra fabrikken i sin fritid. Rata er egentlig ganske godt tilfreds. Men da hun en dag fyres, står hun magtesløs tilbage – for hvor finder en ufaglært udlænding et job i udkantssverige?
Vi hører gang på gang, hvordan arbejdsløsheden blandt unge er stigende, og hvordan udkantsindustri lukkes og rykkes til storbyer eller udlandet – og det er netop denne debat, Gabriela Pichlers debutfilm, der delvist er baseret på hendes eget liv, griber/dykker ned i. ”Spise Sove Dø” er et tragisk, men relevant studium af livet i provinsen, hvor det hele er gået lidt i stå.
I nærmest dokumentarisk stil hopper Pichler fra øjeblik til øjeblik, som samlet danner et portræt af et udsat folkefærd; den ufaglærte og indvandren, hvis bedste kvalitet ifølge hende selv er, at hun kan pakke 12 poser salat på 4,5 sekunder. Nermina Lukac brager igennem på sin egen stilfærdige måde. Hun formår at give Rata den troværdighed, varme og frustration, der kræves. Hun er omgivet af andre ulykkelige eksistenser, eksempelvis vennen Nikki (Jonathan Lampinen), der gerne vil være dyrelæge, men ender på et slagteri, eller den tidligere tillidsmand fra salatfabrikken, Peter (Peter Fält), som må ty til flasken for at komme gennem tilværelsen.
Pichler gaber højt og får da et vigtigt budskab ud, men undervejs taber filmen fokus, for hvad er det egentlig, den vil kritisere eller forsvare? Immigration? Ungdomsarbejdsløshed? De ufaglærte? Uligheden i samfundet? Filmen fører ikke rigtigt til noget, situationerne skildres i et stædigt, autentisk tempo, og det er måske hele essensen i fortællingen. For filmens karakterer laver ikke så meget end at spise, sove og … vente på at dø.
I”Cykeltyven” fra 1948 skal filmens hovedperson bruge en cykel for at få sit job, i ”Spise Sove Dø” mangler Rata et kørekort – selvom scenariet er mere nutidigt, så er parallellerne klare. Gabriela Picher skriver sig ind i en lang europæisk tradition for socialrealisme. Ikke desto mindre er ”Spise Sove Dø” en relevant fortælling, som bør fortælles – og ses.
Ekstramateriale
DVD’en indeholder filmens trailer, et billedgalleri og et trailershow med andre udgivelser fra Another World.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
