Forestil dig at du blot er 8 år gammel og du flytter til en ny by med din mor. Så snart du er ankommet får du chancen for at medvirke i nogle enkelte tv-reklamer, som vækker så meget postyr at du derefter castes til at spille hovedrollen over for selveste Mr. Ghostbusters! Det er virkeligheden for Jaeden Lieberher, som i denne film debuterer som skuespiller. Altså rigtig spillefilms-skuespiller… Han skal netop spille rollen som Oliver som flytter til en ny by sammen med sin mor (Melissa McCarthy), grunden skilsmisse. De rykker ind i et ganske almindeligt rækkehuskvarter, men deres nye nabo er på ingen måde almindelig. Han drikker og bander nærmest i døgndrift. Derudover har han en stor hang til letlevende kvinder (ladies of the night, som det så diplomatisk hedder i filmen), og gambling på hestevæddeløb. Han bryder sig ikke rigtig om noget som helst og det første møde med Oliver og hans mor går langtfra gnindningsfrit.
Maggie, som Olivers mor hedder, skal nu som alenemor prøve at få tingene til at fungere. For at holde økonomien på plads, så er hun nødsaget til at arbejde en del og desuden tage ekstravagter. Det gør at Oliver langt hen ad vejen er overladt til sig selv. At stå alene i nye omgivelser er ikke let, og da Oliver bliver mobbet og terroriseret af nogle drenge fra skolen, som tilmed stjæler hans pung, telefon og nøgle er han magtesløs. Han søger mod sin vilje over mod den gamle gnavpot Vincent (Bill Murray) i nabohuset. Det er nærmest eneste udvej.
Vincent er ikke specielt glad for andre mennesker, og i den kategori hører selvsagt også børn. Men når det nu skal være, så lukker Vincent alligevel dørene op for Oliver, for om ikke andet kan man jo afkræve babysitterløn. Faktisk ender det med at babysitterordningen bliver permanent, og langsomt opstår en form for venskab og respekt mellem den unge knægt og den indelukkede særling. Men en ting er også hvordan folk udefra betragter Vincent, en anden er hvordan hans virkelighed og fortid hænger sammen. Oliver er pludselig den eksklusive, om end uønsket, gæst i Vincents dagligdag og langsomt går det op for Oliver at han har fundet frem til den helt rigtige rollemodel. Og det er så cirka her at du skal finde kluden frem til at duppe øjnene med. Finalen er på højde med de helt store…
I ekstramaterialet hyldes Bill Murray som en slags Comedy-Godfather ved St. Vincents gallapremiere, som samtidig markerede jubilæum for Ghostbusters, som jo var Murrays kommercielle gennembrud. En form for similaritet med selve filmen St. Vincents omdrejningspunkt, nemlig at du sagtens som menneske kan indeholde fejl og mangler, men at det ikke altid er let at få øje på kvaliteterne, før end man kradser i overfladen. Rollen som Vincent McKenna minder om en karrierehyldest til Murray, og det vækker en del minder når man lader tankerne gå tilbage på hans imponerende bagkatalog. Jeg kunne nævne hans rolle i Jim Jarmusch’ Broken Flowers, hans fabelagtige samarbejde med alle Wes Andersons skæve figurer i f.eks. The Life Aquatic, Monnrise Kingdom, The Royal Tenenbaums osv., og de mere dramatiske øjeblikke som i Hyde Park On Hudson i rollen som præsident Roosevelt eller i legendariske Lost In Translation. Lad os også bare nævne En Ny Dag Truer som en komisk genistreg fra Murrays side om den irritable vejrvært som kommer til at opleve den samme dag om og om igen.
Husk også på at Bill Murrays ikon også gør at han i flere film bliver bedt om at medvirke som sig selv, eksempelvis i Space Jam, Coffee and Cigarettes og Zombieland. Man er i hvert fald ikke i tvivl om Murrays status, efter man har set ekstramaterialet, som også indeholder hele 12 slettede scener.
Som henholdsvis antagonist og protagonist til Murrays rolle finder vi Melissa McCarthy og Naomi Watts. McCarthy er for en gang skyld næsten uden en satirisk replik, mens Watts spiller den russiske luder Daka, som på ugentlig basis kigger forbi hos Vincent. I mindre roller finder vi også Terrence Howard som Vincents pengeafpresser og Chris O’Dowd som Olivers religiøse lærer. I instruktørstolen finder vi Theodore Melfi. Hvordan har han dog fået fingre i et så lækkert manuskript som dette, kunne man spørge? Jo, ved at skrive det selv. Jamen, hvordan får han sådan en god idé til en film, kunne man så spørge? Jo, ved at have oplevet det selv. Melfi fortæller i ekstramaterialet at figuren Vincent sådan set er baseret på en virkelig person, og det er måske derfor at det hele virker som grundigt sammenstykket og at der ikke rigtig er nogle døde perioder i filmen eller noget som måske er overflødigt – eller det skulle da lige være Naomi Watts’ overdrevne russiske accent. Den er dog let at se bort fra, og derfor er der også kun at sige at St. Vincent er en særdeles god film, som egentlig kommer omkring alle genrer og med sikkerhed bliver et hit for begge køn og alle aldre. Den var desuden nomineret til 2 Golden Globes. Fra min plads er den nomineret til 5 stjerner, og guess what? Det vandt den så også…
Og skulle vi så lige vende Jaeden Lieberhers karriere siden St. Vincent? Ja, det er gået stærkt. Han har fået lov til at spille sammen med Bill Murray endnu en gang og desuden over for personligheder som Bradley Cooper, Emma Stone, Rachel McAdams, Joel Edgerton, Alec Baldwin, Kirsten Dunst og Clive Owen. Hold derfor godt øje med navnet Jaeden Lieberher fremover!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.