Skriv en kommentar
Mere end 30 år efter Kejserens død i Star Wars VI: Return of the Jedi har en skygge af imperiet rejst sig under navnet The First Order. En modstandsbevægelse, der økonomisk støttes af republikken, kæmper mod The First Order. Men Luke Skywalker er forsvundet, og begge sider søger febrilsk efter ham. Indblandet i det hele bliver Finn, en Stormtrooper med samvittighed og Rey, en forældreløs skrotsamler.
Så meget kan vi opremse om den nyeste Star Wars film uden at afsløre nogle af de mange hemmeligheder der er at finde i den. Filmen cirkler om konflikten mellem The First Order og modstandsbevægelsen, med et kort til Luke som den ting begge grupper søger. Visuelt ligner filmen Star Wars som vi kender det. Tusindeårsfalken er tilbage, såvel som Stormtroopers og en skurkagtig sortklædt skikkelse med et rødt lyssværd. Der er også gensyn med massere af figurerne fra den originale trilogi, ikke mindst Han Solo og Chewbacca der begge spiller store roller. Men der bliver gjort rigeligt plads til de nye figurer : Rey, Finn, Poe og BB-8. Han Solo og Chewbacca har et behageligt, genkendeligt flow imellem sig som minder en om rytmen fra de gamle film, en rytme som de nye falder overraskende godt ind i.
Rey, Finn og Poe får alle plads til at vise sig frem, og specielt Finn og Rey har gode øjeblikke der viser konflikten mellem deres fortid og den fremtid de har chancen for at opbygge. Poe er en modstandsveteran, og han viser det, både i sine instinkter overfor Finn og i sine flyveevner, og det er svært ikke at lade sig smitte af Oscar Isaacs grinende optimisme i hans dele af filmen.
Filmens instruktør, J. J. Abrams forstår at gøre filmens scener til en blanding af referencer til den oprindelige trilogi; en ny ørkenplanet; en nyt supervåben; og nye ideer. Men hver af referencerne bliver drejet nok til at det ikke føles slidt eller kedeligt, og filmens tempo flyder rigtigt godt. Et godt eksempel er BB-8 en droid der tydeligvis er ment til at tjene samme formål som R2-D2 i Star Wars IV: A New Hope, men den gør det med så meget charme og personlighed at truer med at overskygge sin forgænger.
Jeg tror ikke filmen er perfekt, og jeg er i tvivl om hvorvidt jeg mener den bør måles op mod den originale trilogi, men den slår nemt forgænger-trilogien. Visuelt er den spektakulær på samme plan som Star Wars III: Revenge of the Sith, men den formår at kombinere dette med et bedre plot og nogle mere spændene figurerer. Samtidig bygger denne film op mod den næste, dog uden at det føles som om at historien her ikke er afsluttet. Og i sidste ende er jeg ligeglad med om filmen er perfekt, for mig var det perfekt underholdning.
Filmen står godt både som efterfølger til Star Wars, med gode gensyn med gamle figurer og bindeled til handlinger og personer fra tidligere, men den står også godt som en helt ny måde at opleve Star Wars på, og i en verden med et væld af store science fiction film lyser energien og kærligheden ud af værket. I sidste ende er jeg bare glad for at det er en virkeligt fantastisk, underholdende og spændene Star Wars film der varmer mit fanhjerte og leverer alt hvad jeg havde håbet på.
