Skriv en kommentar
Den lille uskyldige Waterford, får taget sin mødom af et par garvede Hollywood drenge, der vil filme den historiske film The Old Mill. Den rutinerede instruktør Walt Price (William H. Macy) har tag på det hele, byen har det hele, plus en gammel vandmølle i følge turistbrochuren. Desværre er den ikke helt opdateret, i det den brændte ned for 40 år siden, i 1960!
Det er så et job for den meget lovende manuskripforfatter Joe White (Philip Seymour Hoffman) at slette omskrive hele filmens grundaksel, idet filmholdet også er løbet ud for kontanter, og der er derfor ikke tid til at finde nye locations. Joe er den gammel dags af slagsen, han kan kun skrive på sit gamle historiske hakkebræt, desværre er dette objekt, bortkommet under transporten. Byen har selvfølgelig en boghandler, som bestyres af Ann Black (Rebecca Pidgeon), og hun har en del gamle skrivemaskiner til salg, og en bog skrevet af Joe White. Desuden er hun leder af byens amatørteater, så der opstår hurtigt fælles konspiration. De kan simpelthen ikke lade være, og hendes forlovelse med den meget selvglade og amitiøse loaklpolitiker, Doug Mackenzie er på vej ud.
Så ankommer filmens stjerner Bob Barrenger (Alec Baldwin), Claire Wellesley (Sarah Jessica Parker), og problemer, for Bob er problemer. Bob vargrundet til at filmholdet måtte forlade New Hampshire, på grund af hans oprigtige interesse for piger, de meget unge af slagsen (14 år). På hotellet arbejder den unge, 14 år selvfølgelig, Carla (Julia Stiles), og Walt gør alt for at stille sig imellem, og få Bob på andre tanker. Men Carla forfører faktisk Bob, og så er han ikke den mand der siger nej. Det går da galt da Bob beruset kører galt med Carla i bilen i byens centrale gadekryds (State og Main). Filmens hårdprøvede producer ankommer for at rede trådene ud, med lovbogen som fast håndbagage.
Hele byen holder vejret, i håb om at de kommer til at medvirke i filmen, som statist, og byens borgmester (Charles Durning) og hans hidsige kone har inviteret filmholdet hjem til en storanlagt festmiddag. Men desværre må de sidde alene med 2 andre spidser fra byen, idet der er blevet skrevet den forkerte dato på filmholdetstavle. Og modstanden vokser.
Claire vil ikke vise bryster i filmen, Bob skal i retten, samtidig er Joe og Ann konstant sammen, og Joe var det eneste vidne til bilulykken. Exen Doug gør alt for at forpurre filmen, i raseri over at hans forlovede er gået fra ham, står han selv i spidsen for retssagen. Joe White står nu overfor et kæmpe dilemma, skal han lyve og redde filmen eller sige tingene som de er...
David Mamet er en fremragende manuskriptforfatter, og nogle af replikkerne sidder også lige i øjet. Men filmen har ikke energi hele vejen igennem, ind imellem forflader State & Main til tomgang. William C. Macy, set i Fargo, Radio Days og Magnolia, er udemærket, men er set bedre. Philip SeymourHofman er altid en fornøjelse, som i Magnolia, Hvem Er Fuldkommen? og The Big Lebowski, fungerer fint som den moralske manuskripforfatter. Filmen vil gerne være skæv i sit udtryk,men formår ikke som Lynch, Altman eller Coen-brødrene at stille historien skarpt op, den mister pusten lidt for hurtigt, og er ikke istand til at samle bagefter.
