Skriv en kommentar
En ny opturs komedie, om et bands rehabiliterings vanskeligheder. Willy (Thomas Bo Larsen) er blevet løsladt fra fængslet, og da han opsøger sin kæreste og sønnen, ma han konstatere at han er blevet erstattet, og slukøret søger han de gamle græsgange, Svend (Henrik Noel Olesen) fra bandet The Winstons, og flytter ind. Men Willy har store drømme, nu skal det være, nu skal bandet for alvor rykke ud af gymnasierne og ind i pladestudierne! Han får gejlet Svend op, så går turen til bandets guitarist og svampekoger Flemming (Jimmy Jørgensen) og kebabkongens søn Jo-Jo (Al Agami) på trommer, som alle med på at puste støvet væk. For Willy banker drømmen om at blive et værdigt forbillede til sin 8-årig søn Mikkel (Mikkel Konyher). Det er svære tider, pladeproducerne bryder sig ikke om navnet og forsangeren stemme, musikken rykker ikke rigtig mere, det er nye tider, og bandet må gå den møjsomme tunge vej og ende tilbage I øvelokalet, Svends lejlighed! Der sker først noget da naboen, en massagepige Bettina (Lene Maria Christensen) en dag kommer ind for at advare om eventuelt underlige lyde. En dag hører Willy hende synge ved siden af under et af hendes frikvarterer, og lyset kommer frem i øjnene på ham, hun kan jo synge, der ligger svaret og succesen. Modvilligt kommer Bettina ind i bandet, og bliver lynhurtigt accepteret af resten af bandet. Alt klapper nu, numrene er blevet mere hitorienteret, berømtheden lurer ude i horisonten, men som det oftest er med store tider, glemmer man de mange små og vigtige hensyn!
Dennegang er Jsper W tilbage, nu uden efternavn, men står bag film som “Okay” og “Manden Bag Døren”, og er tilbage i komediegenren, en rigtig feel good film, der er skruet ganske let sammen, og holder hele vejen, uden at gøre det sværere. Den lidt stereotype Thomas Bo Larsen spiller den rolle han mestrer bedst, og følges godt op af Jimmy Jørgensen og resten af holdet, I denne banale men vedkommende komedie. Musikken er godt drejet af Nikolaj Steen og Jacob Binzer, manuskriptet leveres af skrivekuglen Kim Fupz Aakeson. Store Planer føjer sig til listen over endnu en seværdig dansk film, hvor man kommer glad ud af biografmørket. Kan kun varmt anbefales!
