Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Så er endnu en dyrerace blevet udsat for talefunktion og øvrige menneskelignende træk. Ikke overraskende er det blevet storkenes tur til at blive skildret, for som alle ved, så er det jo dem der leverer de små børn. Ja, eller er det? I Storks får vi såmænd blot at vide at sådan plejede det at være, men at storkebjerget nu er blevet omdannet til pakkeudbringningscentral. Vores hovedperson er den kiksede stork Junior, som står til en forfremmelse i selskabet, og som i al dække må fragte en nyfødt pige til sin familie. Altså den slags går firmaet jo ikke i mere, så det skal helst foregå uden for al offentlighed, da Junior frygter at det kan koste ham jobbet. Han er dog ikke alene, for den forældreløse Tulip, der er opvokset hos storkene, er lidt af en opfinder. Hun kommer i spil til at hjælpe Junior med leveringen af spædbarnet, da hun har opfundet en flyvekapsel. Sagen er nemlig den at Junior har brækket vingen, og dermed ikke er i stand til at klare flyveturen selv.
Der går dog ikke længe før end den sære due Pigeon Toady får opsnust hvad Junior har gang i. Som en anden spion lægger han sig i hælene for at afsløre Junior foran chefen for pakkefirmaet. Toady er dog ikke den eneste der overvåger Junior og Tulip, og som om de ikke var jaget nok i forvejen, så ender et større ulvekobbel med at udgøre en trussel for planen. Junior og Tulip må stå sammen, for at få den lille ny afleveret hos en lille familie, hvor drengen Nate desperat ønsker sig en lillebror (gerne med ninjaevner).
Nu har jeg beskrevet præmissen, og måske du nu tænker at det kunne der vel nok komme en interessant og spøjs historie ud af. Ja, det kunne der, men sandheden er at jeg nok må betegne Storks som en af de absolut dårligste animationsfilm, som har nået de danske biografer. Langt mindre og særdeles tvivlsomme produktioner med plot og karakterer a la de store titler, har fået smæk af en kollega her på siden. Men mon ikke jeg kan spørge ham til råds og alligevel finde flere titler, på trods af status som b-film, som har mere at byde på end denne vingeskudte eksekvering? Du skal som forælder i hvert fald indstille dig på adskillige forståelsesspørgsmål fra de yngste seere. Figurerne er fortegnede, deres handlinger decideret irrationelle, replikkerne giver ingen mening, og dynamikken i forhold til filmens fremdrift er nærmest ikke til stede. Vi finder aldrig ud af hvorfor babydriften er erstattet af pakkepost, vi får aldrig svar på hvad der er drivkraft i Juniors eventyr, og ingen ved vel hvorfor Pigeon Toady skal agere en totalt dopet karakter, som opfører som en stofeuforiseret lommelærke. Havde man udstyret ham med en hashpibe eller en ordentlig bon, så ville hans personlighedstræk og tankevirksomhed have givet mening, men det er naturligvis ikke politisk korrekt.
Filmens handling ender i flere blindgyder end der er at finde i abonnementsvilkår hos teleselskaberne. Filmens opbygning er en stor rodebutik, og aldrig bliver det bare en anelse spændende, alene fordi at jeg (endda som voksenseer) har enormt svært ved at forstå hvor filmen vil hen og hvad dens hensigt er. De mange samtalescener mellem Junior og Tulip er mest noget pattet: ja/nej/ja/nej/ja/nej eller ”Kan du se hvad jeg sagde? Nej, det var da mig der sagde det. Nej, det var nu mig der havde ret, og dig som tog fejl. Næ, der husker du forkert”. Jamen, tiden går da flere gange med absolut intet, og når der så skal animeres action og sjov, så ender man bare med at krumme tæer. Jeg vil helt vildt gerne møde det barn, som har set denne film to gange. Jeg tvivler på om det findes. Der er tilmed intet at komme efter på det tekniske plan, og jeg forstår så udmærket hvorfor den ikke er kommet bare i nærheden af seriøse priser til award-shows eller filmfestivaler. Storks efterlader dig med langt flere spørgsmål end svar – og virkelig intet af substans undervejs. Jeg tør godt love at der ikke på noget tidspunkt kommer en pengemalkende opfølger (Storks 2), for der kan umuligt være noget at tage fat på af bare nogenlunde vedkommenhed. Stakkels børn som skal trækkes med denne hovedløse produktion.
Bonusmaterialet består af en række klip, som skal ligne fraklip – altså hvor vores karakterer kikser i replikkerne eller falder eller ødelægger noget. Der er også en række slettede scener, musikvideo’en til temasangen ”Kiss The Sky”, kommentarspor, Pigeon Toadys guide til hvordan man, som nybagt forælder, håndterer børnepasningen og slutteligt en lille Ninjago-film, om en ninjamester som har et noget anstrengt forhold til sin høne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
