Dansefilm er åbenbart det nye hit. Hvad der startede med nogle få hits i 70’erne og 80’erne, blev glemt igennem næsten to årtier, og nu udkommer så en horde af slagsen. ”Step Up 3D” er muligvis tredje kapitel i en succesrig franchise, men den kom virkelig igennem på det internationale marked, hvilket har banet vejen for mindre og flere udgivelser af slagsen. ”Street Dance” byder ikke på noget originalt, hvad angår plot og opbygning, men følger faktisk de 3 ”Step Up” film ganske nøje, og på samme måde underholder den på trods af sin manglende kreativitet og originalitet.
Der er alt fra en banal kærlighedshistorie, en enorm interesse i dans og naturligvis optræning til en stor konkurrence gemt i filmen her. Vi følger vores hovedperson Carly, spillet ganske charmerende af den ukendte Nichola Burley, igennem tykt og tyndt – men naturligvis ender alt hvor vi forventer det. Det er nemlig et forudsigeligt plot, og næppe dette der er filmens force. Præcis som en Van Damme film bliver elsket af en horde actionhungrende fyre, vil en dansefilm som ”Street Dance” blive hyldet af folk med forkærlighed for netop denne genre. Den har nemlig charme og tempo, og selvom den næppe når op på de højder ”Step Up 3D” havde, så er det altså svært at sidde stille, når de utallige dansetrin udføres til det pumpende soundtrack. Det er ganske usmageligt på flere måder, og med de objektive briller på, er dette hverken en film der revolutionerer film eller genren i det hele taget, men det er svært, ikke at være underholdt, hvilket hovedsageligt skyldes det abnormt energiske tempo.
Det sentimentale i filmen kan give dårlig smag i munden, og mange mennesker vil stå helt af pga. dette. Vi bliver udsat for den ene sukkersøde episode efter den anden, og de forskellige kamptaler er ligeså langt mere ufrivilligt komiske end egentligt velfungerende, men på trods af disse præmisser, er der altså rigeligt at holde af i ”Street Dance”. Måske er det bare mig, der efterhånden begynder at finde flere og flere kvaliteter i film der åbenlyst ikke kan eller vil det store, men det høje tempo og filmens charme gør, at det ikke er sidste gang, jeg har set den. Det er de to instruktører bag filmens (Max Giwa og Dania Pasquini) debut, og de har åbenlyst stjålet ting fra de store hits i genren. Måske er det ikke en imponerende bedrift, men jeg ender alligevel med at hælde til den positive side, da jeg nok kan finde mange fejl og mangler, men simpelthen ikke kan komme udenom, at jeg var rigtig godt underholdt. Anbefales til alle med hang til dansefilm ala ”Step Up 3D”.
Ekstramateriale – 4/6
En halv times program der går bag om kameraet, giver et glimrende indblik i arbejdet på filmen. Derudover et mindre program der går bag kameraet, en række interviews, en del om arbejdet på filmens special effects og nogle klip, der viser hele dansescener fra filmen. I alt en ganske underholdende pakke med ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox.