Skriv en kommentar
Hvad sker der hvis man samler et hold af verdens mest farlige, fængslede superskurke, udstyrer dem med et kraftfuldt våbenarsenal fra regeringen, og sender dem ud på en mission for at bekæmpe en mystisk og uovervindelig modstander?
Svaret findes i den nyeste film i rækken af DC Comics superheltefilm, der i modsætning til tidligere filmatiseringer handler om personerne på den forkerte side af loven.
I Suicide Squad bliver en gruppe af berygtede kriminelle, der bl.a. tæller Floyd Lawton/Deadshot (Will Smith), Harley Quinn (Margot Robbie) og Kapt. Boomerang (Jai Courtney) sat sammen af den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller (Viola Davis) for at bekæmpe den mystiske og dødbringende superskurk Enchantress (Cara Delevingne).
Men da gruppen opdager, at de ikke er blevet sat sammen for at sejre og redde verden, men for at tage skylden når det mislykkedes, er det op til Suicide Squad om de står sammen og kæmper til det sidste, eller om hver mand/kvinde må kæmpe for sig selv?
Superhelte tjubang-action
Suicide Squad er et rigtigt actionbrag med masser af kampscener, platte replikker og et mylder af kulørte karakterer. Med sit meget store persongalleri, har Suicide Squad ikke meget tid til at dvæle ved de enkelte personer, men pumper den ene hæsblæsende actionscene ud efter den anden.
Det er ikke mere end ren og skær underholdning, og det meste af vejen lod jeg mig rive med af de actionmættede scener. Dog er det ærgerligt, at der ikke er mere tid til at folde karakterne ud, og at superheltene kun får en papirtynd handling at stå på. Filmen lider også under en ofte pinligt klodset humor.
Suicide Squad er instrueret og skrevet af David Ayer, der bl.a. står bag action-filmene End of Watch (2012) og Fury (2014). Med Suicide Squad kunne man have ønsket, at han var blevet i instruktørstolen og havde overladt manuskriptet til en anden manuskriptforfatter, der kunne have skudt noget tiltrængt humor ind i filmen.
En blandet pose bolsjer
Filmen er spækket med Hollywoodnavne som Will Smith, Jared Leto og Margot Robbie, der med svingende held prøver kræfter med rollerne som antihelte.
Et af filmens svageste punkter er Cara Delevingne som superskurken Dr. June Moone/Enchantress, der desværre er en lidt for stor mundfuld for Delevingne. Cara Delevingne, som har lagt modelkarrieren på hylden til fordel for sine skuespillerambitioner, mangler stadig at kunne stå på egne ben som skuespiller over for mere erfarne navne som Will Smith og Joel Kinnaman (Snabba Cash, House of cards), og resultatet er noget kedelig og svag skurk uden personlighed og karisma.
Derimod er Margot Robbie (The Wolf of Wall Street, Legend of Tarzan) glimrende i rollen som Jokerens utilregnelige, men charmerende kæreste Harley Quinn. Desværre giver manuskriptet hende kun banale, kiksede one-liners, der ofte falder til jorden med et brag.
Filmens helt store skuffelse - som undertegnede sad og ventede spændt på - er Jared Letos fortolkning af Jokeren. Med sit neongrønne hår, groteske metaltænder og rockstjerne-agtige attitude, virker det som om Jared Leto forsøger at fjerne sig så vidt som muligt fra Heath Ledgers berømte portrættering af Jokeren i Christopher Nolans The dark knight (2008).
I Suicide Squad er Joker-rollen blevet elimineret til en birolle, der kun dukker op i nogle få scener. Til gengæld forsøger Jared Leto, at stjæle alt rampelyset fra sine medspillere ved at gøre Joker-scenerne så melodramatiske og episke som muligt - ja, ja Jokeren er en teatralsk figur - men det hele virker meget forceret,og Jokerens scener hænger ikke særligt godt sammen med resten af handlingen.
På trods af sine mangler, kan Suicide Squad stadig være en underholdende sommer-blockbuster med masser af veloplagt tjubang-action og et godt bud på en popcornshyggefilm til en regnfuld sommerdag - når ens hjerneaktivitet altså ikke er alt for høj.
