Skriv en kommentar
KØB SOUNDTRACKET HER
Summerland er en serie der i øjeblikket kører på TV2, og jeg skal da gladelig være den første der indrømmer at jeg ikke har set meget af den. Det er en Aaron Spelling og E. Duke Vincent produktion, og har man blot lidt kendskab til Tv-serier ved man godt hvad dette betyder… det er Amerikansk med stort A. Serien ser Lori Loughlin (John Stamos fra Hænderne Fuldes kone i de senere afsnit, som desuden også har været med til at lave serien her) og hendes singleliv imens hun er overladt til at opdrage hendes kusine og hendes 2 nevøer. Hvad der sker derfra må man vel se i TV, hvis nu man er glad fro serier som Beverly Hills 90210 og 7th Heaven.
Soundtracket til Summerland er en blanding powerpop, alternativ rock, indie og pop, altså kort og kort det der (stadig) er populært for tiden. Det skal så lige siges at det alt sammen er af den letfordøjelige slags, og stort set kun indeholder kunstnere der havde deres storhedstid i midthalvfemserne, og man kan sådan set godt høre de ikke har meget mere at sige mere.
Albummet lægger ud med numre fra Bowling For Soup, Collective Soul og A New Found Glory. De har alle været store i USA engang, men vi har ikke hørt meget fra dem herhjemme. Dette er sikkert soundtrackets svageste punkt, da det er ældre kunstnere der prøver at lyde unge og friske, og i stedet for at udvikle sig, er forblevet i deres respektive genrer, og på denne måde har taget et skridt tilbage.
Herfra kommer der et par popsange, først et frisk dansenummer af Jesse McCartney og derefter en sjæler af Ivy. Ivy nummeret er klart et af de bedre på soundtracket, det har nogle gode idéer selvom det hele er hørt før, og det leder tankerne hen på det tidligere Dido. Herefter går det lidt ned af bakke igen med Kristian Leontious triste forsøg på en Savage Garden imitation, og The All-American Rejects powerpop Green Day forsøg.
Hernæst bliver Soundtracket hævet igen med Ringsides hyggelige og festlige ”Struggle” som i mine øjne klart er Cd’ens bedste sang, en Cake/Lit agtig sang men alligevel med sit eget unikke udtryk. Lisa Loeb synger en sød, uskyldig sang herefter, som er produceret på en måde man let genkender. Intet nyt, men en god melodi. Kenny Wayne Shepherd fortsætter i en Helmet-light sang der sikkert har soundtrackets mest sing-a-long agtige omkvæd.
Citizen Cope har egentlig en lækker instrumentation, men selve vokalen og sangen ligger i en helt anden boldgade, og sangen ender hurtigt med at blive kedelig og glemt. Til sidst slutter Steve Plunkett af med temaet fra serien, som jeg egentlig heller ikke bryder mig om. Den er for enkelt, produktionen er for ligetil og melodien er brugt for mange gange før. Synd man ikke har brugt nogle af soundtrackets bedre sange som tema.
Summerland soundtracket ender med at blive en jævn fordeling af gode og dårlige sange, og de gode er ikke engang så gode endda. Jeg savner ærlig talt nogle nosser, noget eksperimentation og en tidsfornemmelse. Der er mange bands derude man kunne have samlet til at støbe et fantastisk soundtrack, i stedet kører Summerland på klichéerne og ender derfor som en mangelfuld vare fyldt med fyld og ligegyldighed. Ganske vidst er der de gode sange på, men de kan skaffes på anden måde end lige igennem netop dette soundtrack. Hvis man derimod er stort fan af de genrer der støber soundtracket her, kan man muligvis have en form for interesse i soundtracket, men selv da ville jeg tro man allerede ejer de sange der er her på.
CDen er venligst stillet til rådighed af
Danacord Records.
