Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er så langt fra første gang, Harvey Keitel giver den som selvsikker autoritet. Om det så er som hårdkogt kriminel hos Quentin Tarentino i Reservoir Dogs, som manden med overblikket i samme instruktørs Pulp Fiction eller som en del af politistyrken i film som Rising Sun, Cop Land og Spike Lees Clockers. Selvsikre autoriteter – der alle har noget at have det i.
Keitel’s hovedrolle, Ray Weiler, i Svindleren fra 1994 er i hvert fald også selvsikker. Men også naiv. Han er også ganske overbevist om, at han er en autoritet over for sine to døtre. Men det runger hult, når han afleverer sin livserfaring videre til de to piger, der mistede deres mor – spillet i flashbacks af Kelly Lynch – som helt små.
”Aldrig har en mand så dårligt udstyret til forældrerollen forsøgt så hårdt,” som filmens voiceover, teenagedatteren Sonya (Fairuza Balk), meget rammende formulerer det.
Hun opnår pludselig en lang række succesoplevelser på den pæne pigeskole, Edgemont, ved at nedskrive fortællinger om sin mor. Imens hutler Ray Weiler sig igennem tilværelsen, men har store problemer med blot at betale huslejen. Indtil han en dag i starten af 1960’erne en dag får en idé, der måske nok ikke er lovlig, men som kan indfri drømmen. Rigdom.
Svindleren – med originaltitlen Immaginary Crimes – var instruktør Anthony Drazans første film i USA. Siden fulgte den fine stjernespækket snakkefilm Hurlyburly fra 1998, inden han forsvandt helt ud af Hollywood-billedet.
Det er et drama om uforløste drømme. Om store ambitioner, men fuldstændig uformåen. Men først og fremmest et familiedrama. Harvey Keitel udfylder fint hovedrollen, men overstråles dog af den næsten altid interessante Fairuza Balk (Valmont, American History X og Almost Famous). Hendes teenagepige med et svært forhold til faderen er portrætteret med stor sårbarhed og den fornødne trang til oprør. Rollen hjælpes endvidere godt på vej af en meget velfungerende voiceover. Derimod er filmens egentlige hovedperson, Ray Weiler, langt mindre vellykket tegnet.
Svindleren er et fint lille familiedrama. Ambitionerne har måske ikke været overvældende, og filmen savner en mere rå realisme og mere mindeværdige konfrontationer, hvis historien skulle løfte sig over det lille touch af tv-drama, som trods alt præger den.
Der er intet ekstramateriale på DVD’en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
