Prøv at forestille dig, at du blev diagnosticeret med en uhelbredelig dødelig sygdom. Prøv så derefter at forestille dig, at du fik muligheden for at skabe en klon af dig selv. Formålet? Jo, ganske enkelt at lade klonen træde i dit sted, når du ikke længere var i live. Dermed kunne man skåne sine efterladte for den store sorg. De ville jo aldrig vide, at du var døende og deres liv ville gå videre som hidtil. Skulle man gøre det eller ej? Det er det dilemma, som vores hovedperson Cameron Turner står over for. Levendegjort af Mahershala Ali (Moonlight, Green Book) og som til januar kan indtjene ham en Golden Globe for bedste mandlige hovedrolle i et drama.
Kompleksiteten i denne rolle består naturligvis i, at Mahershala Ali også skal spille sin egen klon, og interagere med sig selv så at sige. Han har dog gode støtter i legendariske Glenn Close (The Wife, Albert Nobbs, Hillbilly Elegy), Naomie Harris (No Time To Die, Venom: Let There Be Carnage, Miami Vice), Adam Beach (Windtalkers, The Power Of The Dog, The Flags Of Our Fathers) og Awkwafina (The Farewell, Shang-Chi And The Legend Of The Ten Rings, Jumanji: The Next Level). Det stærke består så afgjort særligt i de scener, hvor Cameron er fanget i tankevirksomheden omkring, hvad der er det rigtige. Skal han holde kone og søn ”for nar”? Eller skal han med sandheden påføre dem en uoverskuelig ændring af livsvilkårene? Det er tæt på at være umenneskeligt at se på. Ikke alene også på grund af det faktum, at Camerons kone venter en lille ny. Skal den vokse op uden far, eller vokse op med en anden, som ikke helt er Cameron?
Cameron står nærmest med et ben i hver lejr. Inden han skal træffe sin beslutning, så får han muligheden for at møde en klon. En klon som ikke ved, at hun er en klon og det gør hendes familie heller ikke. Så hvori består løgnen kan man sige. Om dette får Cameron til at træffe sit valg, det må du klikke ”play” hos Apple+ for at finde ud af. Om ikke andet, så skal man se denne film for at se en fremtidsvision anno vor tid, og ikke mindst for at opleve Mahershala Ali fuldstændig naile det følelsesmæssige bedrag ud i at se glad ud bag ved en maske af bekymring. Det er stærkt!
Swan Song er et glimrende drama med en særdeles flot visuel side. Med noter af science fiction uden at blive for teknisk eller sproglig kryptisk, så vinder Swan Song også et bredere publikum. Anken er måske nok, at filmen er temmelig lang og temmelig lang i spyttet. Man skal være klar over at dramadelen er den bærende, og at der dvæles ved det futuristiske. Swan Song er altså ikke nogen Blade Runner, men nærmere et poetisk epos, der stikker gennem huden. Jeg tildeler 4 fine stjerner.