....med en bonderøv fra Alabama.
Inden giftermålet med borgmestersønnen Andrew Hennings (Patrick Dempsey) kan stå, må Melanie (Reese Witherspoon) derfor drage tilbage til sin hjemstavn for at få ordnet skilsmissen med Jake Smooter (Josh Lucas). Det burde være en smal sag. Men Jake er ikke sådan at få makket på plads.
Deres veje skiltes for nogle år siden, og mens hun har skabt sig en succesrig karriere i modeverdenen, render han stadig rundt i hullede cowboybukser, en bajer i hånden og en beskidt hund på verandaen. Og da han får besøg af sin nu meget mondæne ungdomskæreste, er han alt andet end samarbejdsvillig.
Det bliver til noget af et gensyn med fortiden for den rappe Melanie. Hun har næsten mistet kontakten med sine forældre, så de får noget af et chok, da hun pludselig står i stuen. Hendes gamle venner har også næsten glemt hende og de enkelte, som kan huske hende, har ikke meget tilovers for sådan en storbysnob.
Langsomt går det – selvfølgelig – op for Melanie er det er her, hun kommer fra, og her hun hører til. Alt hvad Alabama har at tilbyde af Country-bal, landsbyfestival og storslået natur er jo alligevel noget, hun holder af. Og selvfølgelig er Jake også en hun holder af. Den først kærlighed er jo noget ganske specielt.
Der er tale om en meget forudsigelig film. En rigtig feel-good a la gamle lystspil med Doris Day og Kathryn Hepburn. Skuespillet er lige ud af landevejen, glat og kedsommeligt. Der er ikke det mindste skred i handlingen. Alt forløber efter skematisk filmfortælling af den mest gængse type.
Der er ikke så meget at sige. Ikke så meget at komme efter. Om man så har lyst til det alligevel er jo en personlig sag. Jeg har ikke.