Skriv en kommentar
Som i sin ”8 Femmes” leger Ozon igen forrygende let og elegant med publikumsforventninger. Det starter som noget vi har set før: Midaldrende britisk pebermø møder frisindet og letlevende fransk ungmø, som lærer hende et og andet om livet. Britiske Charlotte Rampling spiller pebermøen, forfatteren Sarah, der er kørt rigtig godt sur i sin banale men højst succesfulde detektivserie. Hun må have ny inspiration og låner derfor sin forlæggers (Charles Dance) sommerresidens i Frankrig, Hun aner dog ikke at hendes forlæggers teenagedatter, Julie (Ludivine Sagnier), også bor i huset.
Så er banen kridtet op til livsændringer og selverkendelse, men netop som man føler sig sikker på at have regnet den ud, så foretages der en 180 graders drejning og filmen udvikler sig elegant til en isnende intens thriller. Krimiforfatteren befinder sig pludselig i et spind af mord og bedrag som hendes egne bøger aldrig har kunnet leve op til.
”Swimming Pool” er simpelthen en spændingsladet filmoplevelse i ordets mest positive betydning. Intens og fortættet i dramaturgien og dramatisk i sit udtryk. Den tager flere overrumplende krumspring og giver en overordentlig overraskende slutning, der uden tvivl vil tage pusten fra enhver. Den vil efterlade dig komplet forvirret eller tiggende om mere, mere, mere! Men sådan er det med ”Swimming Pool”. Den opererer i så mange flertydige lag, at vi aldrig vil kunne nå bunden. Men det skal vi sandsynligvis heller ikke. Den skal først og fremmest fascinere og forarge, bevæge og besnære – og det gør den eminent.
Filmen byder desuden på stærkt og intenst spil fra de to centrale femmes, Charlotte Rampling og Ludivine Sagnier. To kvinder som begge både forarger og fascinerer, som de også bliver af hinanden i filmen. Som i ”8 Femmes” viser Ludivine Sagnier, at hun er blandt Frankrigs mest talentfulde unge skuespillerinder. Denne gang med farlig erotisk udstråling med en krop der ikke ligefrem er en hæmsko for Frankrigs nye stjerneskud. Til syvende og sidst står Charlotte Rampling, med al sin modne udstråling og stærke underspil, står dog mere fremtræden i erindringen. I flere scener stjæler hun simpelthen billedet fra Sagniers underskønne nøgne krop. Fantastiske præstationer i en eminent film, som fortjener et stort publikum her i juledagene, på trods af dens umiskendelige mangel på julehygge.
