Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I byen Texaco, Mexico bor Bud (Kevin Costner) alene med sin datter Molly (Madeline Carroll). Bud er ikke ligefrem den hurtigste knallert på kajen. Han kommer for sent på arbejde og drikker for meget, han mister sit job, med andre ord: han er en rigtig ”nobody”. Hans familieliv fungerer ikke, han glemmer sine aftaler med datteren og har svært ved at tage sig sammen til noget som helst. Hans datter derimod er meget intelligent og ønsker, at hendes far ville tage sig sammen og det bliver han nødt til da han lige pludselig står med den afgørende stemme i et præsidentvalg, han er ret ligeglad med.
Det er en komediefilm som, med stor humor, tager tykt gas på det amerikanske politiske system, valgflæsk, bedrag og egoisme er filmens hovedtemaer når de to præsidentkandidater smider alt fornuft og tidligere værdier over styr for at vinde den ene stemme. Journalisten vil gøre alt for at fremme sin egen karriere og ”skrubbelløshed” er i højsædet. Filmens koncept virker ved første hånd temmelig latterligt og det er alene de overbevisende skuespilpræstationer, der gør, at man kan tage filmen seriøst fordi, specielt Madeline Carrol spiller med så stor overbevisning, at filmen synes meget realistisk. Filmen behandler mange alvorlige sociale problemer i det amerikanske samfund og selvom det er fuldstændig utænkeligt at én mand skal afgøre et præsidentvalg så virker arbejdsløsheden, manglen på sygesikring og misbrug meget realistiske, specielt i en krisetid hvor antallet af arbejdsløse stiger og flere og flere mennesker bliver sat på gaden uden at have et socialt sikkerhedsnet under sig.
”Voting doesn’t count for a god damn thing, they just want to make it look like that, so you think your’re in charge or something. It doesn’t matter who you vote for, it doesn’t change the fact that we don’t have a health insurance and if you get sick I’m gonna have to start selling my blood again.”
Udover de sociale og økonomiske problemer Bud sidder i, så har han en datter som slet ikke har lyst til at bo hos ham, hun er intelligent og selvstændig igennem hele filmen. Hun hjælper Bud med at sætte sig ind i vigtige sager, hun svare tilbage på folks breve med råb om hjælp og det er hende, der sørger for at faren ikke går helt i hundene, men alligevel er der en vis naivitet over hendes forhold til moren, som grundlæggende ikke ønsker at se hende. Morens problemer går først op for datteren da hun kommer uanmeldt på besøg. Madeline Carroll spiller fantastisk godt og med stor følelse. Jeg har svært ved at bestemme om dette er en film til 4 eller 5 stjerner, den ender på 5 fordi jeg, da jeg så den, var i mit sentimentale hjørne. Konceptet er lallet og slutningen lidt for ”over-amerikansk” (dog ikke så meget at det genere mig), uden at gå over i det patriotiske, som amerikanske film nogle gange har en tendens til, men den rørte mig et eller andet sted i mit sociale hjerte og den var præget af helt igennem fantastisk skuespil. Den fik mig både til at grine og græde og giver stof til eftertanke. ”If this is one of the richest countries in the world, why is it so many of us can barely afford living here?'”
Der er ikke noget ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
