Skriv en kommentar
Efter sidste års (anti)superheltefilm ”Hancock”, er Will Smith tilbage i den seriøse genre, som tidligere har indbragt ham to Oscarnomineringer for filmene ”Ali” og ”Jagten på lykken”, og det er endnu engang instruktøren Gabriele Muccino, der også stod bag sidstnævnte, der instruerer.
I ”Syv liv” spiller Will Smith skattemedarbejderen Ben Thomas, der har været indblandet i en tragedie. Ben føler sig ansvarlig for tragedien og har udviklet en personlig plan for soning af sin skyld. Han har en liste med syv navne, som han en efter en opsøger for at finde ud af, om de er gode og værdige mennesker. Alle syv har problemer med skattevæsnet, men Ben kan få dem til at forsvinde, hvis han vil. Han chikanerer eksempelvis en blind Woody Harrelson via telefonen, for at finde ud af, om han er et godt menneske. Undervejs i sin søgen efter syv gode liv, møder han pigen Emily, som har en alvorlig hjertefejl, men som på trods af sine dårlige odds kæmper videre og holder livsgejsten oppe. Ben bliver efterhånden mere og mere interesseret i Emily og ender med at forelske sig i hende, men det store spørgsmål er, om han fortsat vil følge sin plan, som er mere omfangsrig, end man umiddelbart tror.
”Syv liv” er et langt stykke hen af vejen en ret irriterende og langsom film. Vi ved ikke, hvilken interesse Will Smiths karakter har i de personer, han opsøger. Vil han med sin skattehenlæggelse bøde for den tragedie han føler sig ansvarlig for? Hvorfor er deres skatteproblemer begrundet i høje hospitalsregninger? Og hvorfor er det så vigtigt for ham, at det er de rigtige mennesker, han hjælper? Spørgsmål der kunne være med til at føre os ind i psyken på hovedpersonen, lære hans moralske kodeks at kende. Det sker desværre kun til en vis grad, og det er ikke nok.
Filmens krølle, og det der burde være filmens største dilemma, fylder meget lidt og det er synd, for det er her, det virkeligt bliver spændende og hvor Will Smith for alvor kunne bevise at han kan andet end spille på det sentimentale. Det er her, man for første gang får et reelt indblik i, hvad der rør sig inde i Ben, og hvorfor han handler som han gør. Det er her man forstår det sande potentiale, som instruktøren Gabriele Muccino faktisk har set i manuskriptet, men desværre har han ikke været i stand til at koge det ned til det mest væsentlige. For det filmen egentlig handler om er hovedpersonens bod for at være skyldig i en tragedie, og de dilemmaer der følger med. Hvem er værdig til denne bodshandling og kan man tillade sig at stoppe sin bodsgang for et øjebliks lykke? Desværre er det som om, man vil lave en thriller ud af plottet ved at lade os svæve i uvidenhed så længe, i stedet for at lade de naturlige dilemmaer, som klart har thrillepotentiale, få en mere fremtrædende rolle.
Alt i alt er ”Syv liv” ikke den mest spændende film lige for øjeblikket. Der er alt for mange omveje og bipersoner der i høj grad forbliver endimensionelle bipersoner, kun brikker i Bens plan. Kun Rosario Dawson, der spiller Emily, får plads til at udfolde sit spil og giver flere dimensioner til sin karakter. Hun løfter Emily ud af en offerrolle, og giver hende et livsmod og livsvilje, der er helt inspirerende. I scenerne med Dawson lever filmen, og man glemmer et øjeblik hvor træg filmen egentlig er, men hun kan ikke redde filmen fra især i den sidste del at blive oversentimental, ufarlig og ret uinteressant.
