Skriv en kommentar
Den seneste af Liam Neesons action thrillere er en 2’er til den succesfulde Taken fra 2008. Denne gang har Olivier Megaton (Transporter 3, Columbiana) sat sig i instruktørstolen med Luc Besson fortsat som producer og medforfatter. Filmen starter nogenlunde, hvor vi slap ca. 2 år efter strabadserne i Paris, hvor datteren Kim (Maggie Grace) blev kidnappet og solgt til prostitution. Bryan (Liam Neeson) har i denne film fået et godt forhold til sin datter og ekskonen, Lenore (Famke Janssen), som er separeret fra sin mand, Stuart. Bryan og Lenore er kommet tættere på hinanden igen, og fremtiden ser lys ud.
Bryan Mills bliver kort efter sendt på arbejde i Istanbul, og Kim og Lenore rejser derned for at overraske ham. Den lille familie er endelig samlet igen.
Samtidig i Albanien har Murad, faderen til en af Bryans ofre fra den første film, svoret hævn ved sin søns begravelse, og han vil gøre alt, hvad han kan for at finde sin søns morder. De planlægger at kidnappe hele familien, og der går ikke længe før den nyfundende idyl ødelægges af fortiden spøgelser, da Bryan og Lenore kidnappes midt i Istanbul. Kim er den eneste, der undslipper kidnapperne, og hun skal nu træde i karakter og hjælpe sine forældre.
Taken 2 er som sin forgænger skrevet af bl.a. Luc Besson, så der er lagt i ovnen til et actionbrag. Allerede i filmens begyndelse under titelsekvensen høres fed musik og ses cool krydsklipning af fede visuelle effekter med scenen, hvor Bryans ofre begraves. Denne begyndelse minder om begyndelsen af den amerikanske udgave af Mænd der hader kvinder, hvor Trent Reznors "Immigrant Song" høres over en super fed montage. Filmen leverer også action, fede kampscener, og hæsblæsende biljagter, men i forhold til den første Taken, giver 2’eren os ikke noget nyt. Så det fede stopper der.
De onde håndlangere, der er uden ansigt, og som typisk dræbes på stribe, som set i 1’eren, får med Taken 2 en familie, der sørger over dem, og det er en interessant vinkel og fungerer godt som et moralsk dilemma i filmen. Hvem er værst? Manden der solgte pigen til prostitution, eller manden, der torturerede sælgeren med stød til hans hjerte stoppede? Denne ellers grå zone krydrer filmen, der i bund og grund handler om, at de gode skal vinde over de onde.
Derudover træder datteren Kim også mere i karakter i 2’erne, og hun får lov til at vise hendes far, at hun har arvet nogle af hans specielle evner. Hun portrætteres som mere selvstændig, også da hun i denne film har fået en kæreste. Et faktum der selvfølgelig sætter Bryans tolerance på en prøve.
Men trods disse tilføjelser, føles filmen ikke til at have bidraget med noget, og er derfor ikke mere værd end sin forgænger. Bryan skal igen via sin telefon lyde hård og kontant, og han skal igen kæmpe for dem, han holder af. Den følger samme opskrift, et velfungerende koncept, men Megaton formår ikke at puste nyt liv i det.
