Gyser-slasher ligger ikke instruktøren Eli Roth fjernt, da han tidligere har opnået succes i blandt sit gyser-publikum med kultklassisker som ”Hostel”, ”Cabin Fever” og ”Grindhouse:Thanksgiving”. Nu har han så kastet sig over en af USA’s mest populære højsæsoner – nemlig Thanksgiving fæmomenet.
Et år efter en skræmmende Black Friday begivenhed bliver der begået en masse klamme og uforklarlige mord. De viser sig dog, at de fleste af ofrene har spillet en væsentlig rolle i den tragiske Black Friday begivenhed i RightMart supermarked. Nu lever hele indbyggende i Plymouth i frygt for, at serie-morderen nu skal slå til igen – og så lige op til Thanksgiving.
Det mest skræmmende ved denne film er helt klart den første Black Friday sekvens – og hvor frygtelige og modbydelige menneskeheden kan være, når rabatterne er sat ned og grådigheden spiller ind. Hvis Eli Roth havde lavet en film om menneskets grådighed og vildskab havde det været uhyggeligt nok i sig selv, men nej. Der skal naturligvis en klam seriemorder ind i billedet.
Patrick Dempsey havde sin stortid, som McDreamy lægen i ”Grey’s Hvide Verden”, men efter han har forladt tv-serien virker det ikke til, at han har opnået samme succes indenfor film. Dette ses også tydeligt her, hvor hans portræt af en flink og ikke særlig handlekraftige betjent ikke kommer til at skinne igennem. Når det dog er sagt, så er han filmens største og mest interessante stjerne.
Når man allerede har gættet, hvem morderen er efter de første 10 minutter, så er der ikke meget grund til at se resten af filmen. Man sidder bare og venter på, at de dumme unge mennesker også vågner op, og indser hvem der har det mest oplagte motiv og ressourcer. Det er nærmest helt smerteligt at være vidne til.
Eli Roth holder dog ikke tilbage fra formaliteterne, hvor der skal være en omgang skøre mennesker, latterlige jokes og så en masse splatter og blod. Det er sikkert en succes hos en masse gyser-film, som blot vil se denne slags, men for os andre bliver det alt for meget og uoriginalt.
”Thanksgiving” er hverken skræmmende, sjov eller særlig underholdende i længden. Hvis man blot er lidt kvik, så har man allerede gættet filmens seriemorder efter et par minutter, og resten af filmen virker fuldstændig ligegyldig. Eli Roth Black Friday sekvens virker bedst igennem filmen – men er dog overstået rimelig hurtigt, og derfor skal vi følge en masse skrækslagne og uoriginale mennesker prøve at lege katten efter musen.