Så blev også sit com-genren udsat for retro-trenden. Som titlen vagt antyder finder That 70s Show sted i 1970'erne med alt, hvad det indebærer af flippermaskiner, bredbenede jeans og skrappe farver. Ikke desto mindre vil serien – og her lykkes den faktisk ret ofte – gerne andet end at skildre en tidsperiode. Problemstillingerne er eviggyldige uanset om det gælder kønsroller, arbejdervilkår eller økonomisk krise, som er nogle af de imponerende mange politiske dagsordener, serien mere eller mindre direkte formår at tage op.
Centrum i serien er dog komikken. Og den er ikke stort bedre eller værre end i andre amerikanske sit coms. Dialogen er kvik, bramfri og indimellem ret original. Karaktererne er godt tegnede og balancerer fint mellem det karikerede og det nuancerede. Hovedpersonen Forman er den drengede og ret så splejsede all american kid, som bor midt i forstads-USA med dertilhørende basketballkurv i indkørslen og værelse i kælderen. Ved siden af bor naboens datter, Donna, som Forman har kendt siden barnsben. Egentlig burde de jo være kærester og er det indimellem da også, men det er jo ikke altid lige nemt med en kærlighed, som er grundlagt på et venskab. Og så er der alle vennerne. Den anti-autoritære Hyde, den veltrimmede og ret uintelligente Kelso, som dater den vistnok ligeså veltrimmede og ligeså uintelligente Jackie og endelig udvekslingsstudenten Fez. Også forældre og endog bedsteforældre dukker op i ny og næ, men det er vennekredsen, serien drejer sig om.
På mange måde kan serien sammenlignes med "The Wonder Years", som på dansk fik titlen "Mine glade 60'erne" og hvor mange måske kan mindes drømmepigen Winnie Cooper. Også den serie foregik i en afgrænset historisk periode i forstads-USA, men hvor "The Wonder Years" som grundtone havde melankolien og virkede som en søgen efter en tabt tid, så er "That 70s Show" båret frem af en kulørt og skiftevis nonchalant og hysterisk tone. Denne tone viser sig også i seriens form, hvor handlingen flere gange afbrydes med karakterer, som henvender sig direkte til kameraet, små indsatte mellemspil a la reklamer, instruktionsvideoer eller grafiske animationer. Formen vil nok afskrække nogen, og indrømmet, den er lidt svær at kapere, når man ser mange afsnit i træk.
Overordnet set har That 70s Show dog ramt en okay balance af fandenivoldsk humor, fintfølende drama og den rette dosis snert af tabt ungdom.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.