Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg er ret sikker på, at jeg har startet en tidligere anmeldelse med ren brok over Adam Sandler, så det vil jeg spare jer for i denne omgang. Jeg kan dog lige starte med at konstatere, at jeg har et noget ambivalent forhold til Sandler. Jeg opdagede ham omkring udgivelsen af ”Happy Gilmore”, og så den, elskede den og hoppede på ”Billy Madison” bagefter, som jeg elskede endnu mere. ”The Wedding Singer” var ligeledes en fin romantisk komedie, og så hoppede kæden af for mit vedkommende. Sandler har det dog fortsat med engang imellem at overraske. Af nyere film af hans kan jeg godt lide både ”Funny People” og ”Reign Over Me”, men det er bare ikke det samme mere. Det er svært at respektere en skuespiller, der tager så vanvittigt mange forkerte valg i sin karriere. Nå, det blev vist til lidt brok alligevel.
”That’s My Boy” er Sandlers nyeste film. Efter “Jack And Jill” kan det kun gå en vej, og den er da også betydeligt bedre end hans mangedobbelte Razzie-vinder. Faktisk er ”That’s My Boy” Sandlers mest vellykkede rendyrkede komedie siden hans gyldne tid. Store ord for Sandler-fans, ligegyldigt sludder for resten, men trods alt nogle ord jeg står fast ved. Naturligvis er ”Funny People”, ”Reign Over Me” og især ”Punch-Drunk Love” langt bedre film, men de er trods alt ikke genrefilm på samme måde som ”That’s My Boy”, som er en film, der udelukkende er ude på, at få sit publikum til at grine. Den smider naturligvis den sædvanlige Sandler-sentimentalitet ind i blandingen og ligeså et par mislykkede vittigheder, men succesraten på vittighederne er meget højere end normalt. Et godt bud på dette ville være omkring de 70-80%. Set i forhold til ”Jack And Jill” er det jo en forbedring på omkring 70-80%.
Sandlers sidekick i denne omgang er Andy Samberg fra bl.a. ”Saturday Night Live”. Manden er forrygende morsom i netop det program, men i ”That’s My Boy” har han stort set intet materiale at arbejde med. Han er på alle måder spildt potentiale, og kommer først rigtigt til orde i filmens sidste 10 minutters tid – desværre. Til gengæld har Sandler også fået fat i Vanilla Ice, og han står klar med adskillige vellykkede vittigheder, og selvom hans skuespil måske virker meget mekanisk, fungerer han bestemt i denne sammenhæng. Sandler gemmer dog det bedste materiale til sig selv, og kan man holde hans fjollede og påtagede stemme ud i ”That’s My Boy”, så leverer han for engang skyld varen. Hans komiske timing sidder lige i skabet, så man er faktisk tilbøjelig til at tilgive ham for de mindre vellykkede vittigheder igennem filmen.
Filmen har dog sine problemer. Den sniger sig op på næsten to timers spilletid, og materialet holder højst til halvanden time. Den sidste halve time kapper sentimentaliteten ligeledes alt for meget over, og karaktererne går fra sjove karikaturer til en utroværdig udvikling. Temaet omkring den voksne der aldrig vokser op, og hans søn der er vokset op for længst, er skam interessant nok, men når de to finder et fælles plan, bliver det aldrig forklaret hvordan, og så virker temaet, moralen og selve filmens grundlag meget spinkelt med et enkelt slag. Vi er desværre i en tid, hvor en god Sandler-film blot er en gennemsnitlig metervare, og det er lige præcis på det plan ”That’s My Boy” ender. Er du Sandler-fan, vil du elske ”That’s My Boy”, er du ikke, bør du dog være nogenlunde underholdt, og det er bestemt mere, end man kan sige om de fleste af mandens film.
Billede & Lyd – 5/6
Billedet står helt skarpt og er helt rent. Grunden til at jeg ikke er helt oppe og ringe, er, at det mangler en form for naturlig varme. Det bliver en anelse for sterilt med skarpheden, og passer ikke helt ind til hverken filmens genre eller tema. Lyden er derimod helt i top. Sammensætningen af musik, stemmer og lydeffekter har en fremragende balance, og alle højtalere bliver flittigt brugt. Man har uden tvivl gjort en del ud af dette transfer, og beslutter man sig for at købe eller leje filmen, er den ekstra tyver givet godt ud for HD-versionen.
Ekstramateriale - 2/6
Ikke andet end en masse småting som et gag reel, få slettede scener (som der nok bør være 20 minutter mere af, hvis du forstår hvad jeg mener), en forklaring på filmens cameos og to lidt fjollede og korte featuretter. Jeg har ikke taget tid på al ekstramaterialet sammenlagt, men har svært ved at tro, at vi sniger os op på mere end 15 minutter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sony
