Skriv en kommentar
Du skal ikke mange sekunder ind i “The Alto Knights” førend du får “GoodFellas”- og “Casino”-vibes, og så er der endda ekstra meget Robert De Niro, da han spiller begge hovedroller som de engang venner men nu rivaliserende gangstere Vito Genovese og Frank Costello. Filmen starter med en skelsættende nedskydning af Costello i en elevator, men likvideringen lykkes ikke efter planen. Så er vi ellers i gang.
Barry Levinson synes at have alle de rigtige ingredienser for at skabe et stort gangsterdrama, som vor mor lavede dem, men sandheden er, at “The Alto Knights” ikke blev vurderet til at være god nok til de danske biografer. Derfor kommer den nu haltende ud direkte på streaming. Og ja, der er ganske vist noget patina, som bare ikke er ældet så heldigt. Man kan godt føle sig taget ved den store næste, som Costello render rundt med. Genovese har så tilsvarende fylde i kindben og hagetip. På den konto er de genkendelige fra hinanden, selvom de jo har samme skuespiller til at skildre begge.
De to timer er temmelig lovtunge, og det fyger med retssale, advokater, forsvarere og en sky af anklager, da begge hovedkarakterer naturligvis er på kant med regler og ordensmagt. Det kræver faktisk sit mand at holde styr på, hvem der beskylder hvem for hvad. Så snart vi når hertil, så vælger “The Alto Knights” en anden retning, end de øvrige film, jeg tidligere har sammenlignet med. Et klogt træk på papiret, så vi ikke får en gentagelse af noget, vi har set udført langt bedre før, men også et fatalt træk, da nerve og nysgerrighed fortoner sig i det rene ingenting. Jeg kan egentlig godt lide at se Robert De Niro tilbage i et for ham ikonisk miljø. Han owner decideret denne slags portrætteringer, men i filmen her er der i bogstavelig forstand desværre for lidt at skyde med.
En så rutineret instruktør som Barry Levinson (Rain Man, Sleepers, Good Morning Vitenam, Sphere, Bugsy, Disclosure), der har instrueret De Niro et utal af gange gennem karrieren, rammer her overordnet forbi. Levinson finder ingen balance mellem at lande denne historie (som er baseret på virkelige hændelser) og tilsætte fiktiv smørelse, der kan live stivstikkeriet lidt op. Det bliver simpelthen for meget ind og ud af retsbygninger. Der bliver vel rettet på slips og nettet hår i en god time sammenlagt, så man kan se præsentabel ud for den dømmende magt, og det er voldsomt uinspirerende som seer at overvære. Håbet har sikkert været at skabe et stort værk, men der er vi altså milevidt fra.
Jeg vil ikke gå videre i dybden med de to gangsteres rivalisering og personlige udvikling, for det er hele kernen i de to timer. Det er umuligt ikke at afsløre de store plottræk, hvis jeg udbasunerer mere. Det skal du selv opleve, hvis du giver dig i kast med denne sag. Man skal VIRKELIG elske alt ved det baggrundstæppe, der er i at etablere en lyssky affære i datidens USA. Skal du se din første gangsterfilm nogensinde, så skal du helt sikkert ikke starte her. I så fald bliver det din sidste i denne genre.
