Det er kun ti år siden den første Spiderman film med Tobey Maguire i rollen havde premiere. Tre film nåede det som bekendt at blive til, som hver især var tre kæmpe økonomiske succeser. Så det derfor ikke så underligt at Sony Pictures kun et årti efter har valgt at relancere den populære Marvel-karakter så usædvanlig hurtigt.
For den nye generation som er nået i teenageralderen giver det god mening for Sony at filmatisere historien om den nørdede Peter Parker, med de overnaturlige evner forfra, men for dem der er nået bare lidt op i alderen, virker The Amazing Spiderman som en overflødig genindspilning.
Har man den første Spiderman intakt i hukommelsen, er der dømt direkte deja vu i filmens start, hvor vi naturligvis skal hele møllen igennem, om hvordan Parker bliver til den maskerede helt. Forældrene omkommer i et flystyrt, og enspænderen Parker vokser op os sin onkel Ben og Tante May, som her spilles ganske glimrende af veteranerne Martin Sheen og Sally Field.
Livet i high school er ikke nemt for vores begavede helt. Sportsidioten Flash deler daglige tæv ud, og pigernes blikke fanger mere Parken i ren medlidenhed end for interesse i staklen.
Ved et tilfælde finder Parken et billede af sin far stående sammen med kollegaen og videnskabsmanden Curt Connors. Connors arbejder for Oscorp, der laver forsøg med at få dyr til at regenerere sig selv i form af manglende lemmer. Under et besøg på virksomheden bliver Parker bidt af en form for radioaktiv edderkop, og så er der ellers dømt fuld fart frem for vores nye superhelt.
Onkel Ben bliver skudt af en røver, så Spidermans hævnmotiv efter byens kriminelle sættes i gang. Dr. Connors tager sin egen forsøgsvaccine og udvikler sig til et gigantisk firben, som spreder rædsel i New York. Politimanden Stacy jagter både den selvtægtmanden Spiderman og den mystiske ”lizard-man”, uden anelse om, at datteren Gwens nye kæreste, der bliver præsenteret hjemme ved middagsbordet, er den hemmelige hævner i den røde og hvide spandex-dragt.
Visuelt cirkus
Herefter stå den på et 90 minutters actionshow, hvor der ikke bliver sparet på hverken effekterne eller sentimentaliteten. 140 minutter i alt varer filmen, som udvikler sig til et langtrukkent visuelt cirkus.
Andrew Garfield, der slog igennem i The Social Network, gør det såmænd udmærket som vores helt, der modsat Maguires udgave, har fået indlagt alt for mange rappe replikker i munden, mens han svinger sig rundt New Yorks skyskrabere.
Den bidske komiker Denis Leary spiller Stacy, der trods sin hårde facon, selvfølgelig har hjertet på rette sted. Emma Stone, som fik sit gennembrud i komedien Easy A, spiller den yndige Gwen, der her som syttenårig arbejder på Oscorp, hvor det åbenbart er helt naturligt at går rundt og flashe sin frække lår.
Bevares, det er en teenagefilm hvor intet andet end effekterne og kærligheden behøver at være i højsædet. Og trods længden, rammer The Amazing Spiderman da også plet på disse punkter, men for alle som har forladt ”high school”, er der næppe meget andet at komme efter.
Udgivelsen rummer en ekstra disc, der byder på de sædvanlige features som fraklippede scener, kommentarspor med instruktøren Marc Webb, en dokumentar om tilblivelsen på intet mindre end 90 minutter.
Som noget helt nyt er der til filmen udviklet en app til Sony’s Tablet og Apples iPad, der kan synkroniseres med filmen, så man interaktivt kan følge med i filmens tilblivelse, mens man ser den på skærmen. Ganske smart udtænkt, men næppe interessant, men mindre man er svært begejstret for filmen.
(ekstra materiale: 4 stjerner)
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sony Pictures