Skriv en kommentar
Reboot
Der er efterhånden gået trend i at lave reboot-film af gamle tegneserie succeser, som man også kunne opleve med Hulken. Men det er svært at være nyskabende, når man i princippet laver samme historie om igen. Det er lige præcis det The Amazing Spider-Man lider under. Historien er kendt, og der er ikke meget nyt i den. Den nørdede Peter Parker besøger et laboratorium og bliver bidt af en gen-modificeret edderkop, og får pludseligt evner der minder om edderkoppens.
Jobbet på The Daily Bugle og den sure redaktør som en faderfigur for Peter Parker kommer ikke ind i billedet, men derimod fylder politiinspektøren glimrende pladsen ud som den beskyttende familiefar, der spilles af Dennis Leary. Det er en skam at man per automatik kommer til at sidde og sammenligne de to, for filmen underholder ganske fint på egen hånd. Selvom det er meget nænsom underholdning uden for meget bid i. Nu er det jo også en Disney-produktion, så det kan vel ikke undre så mange.
Garfield vs. Maguire
Det er svært at undgå at sammenligne Toby Maguires præstation med Andrew Garfields. Garfield gør det fint som ”den nye” Spider-Man, og han har fat i begge ender af følelsesspektret.
Men den skuespiller der kommer med den bedste præstation må være Emma Stone i rollen som Gwen Stacy, og Peter Parkers kæreste. Desværre får hun ikke lov til at udfolde sig nok til at løfte filmen, men man kan stadig nyde scener hvor hun akavet forsøger at sende sin far væk ved at komme ind på emner han absolut ikke har lyst til at vide noget om. Såsom menstruationssmerter og pms.
Tandløs underholdning til en kedelig søndag
Hele filmen er noget tandløs, og 3D-effekten gør den ikke mere speciel på nogen måde. Det er bare endnu et lidt meningsløst element man skal forholde sig til.
The Amazing Spider-Man ville fungere fint til en kedelig søndag med tømmermænd, for den kræver ikke nogen særlig hjernefunktion og den er underholdende på sin egen, måske lidt brugte, måde.
