Skriv en kommentar
Spiderman 2 har en flyvende, opmuntrerende og legende begyndelse. Spiderman alias Peter Parker (Andrew Garfield) svinger sig i sine gennemsigtige edderkoppe tråde mellem New Yorks Citys skyskraber. Han hujer, griner og har overblik over byens gøren og laden. Men bag hans kådhed lurer der uventede farer. Melankolien og smerten om hans forældres forsvinden vender tilbage.
Spidermans dobbelte liv er et travlt liv, men med indlagte små tænkepauser. På den ene side er han en nørd, en drengerøv, lidt kejtet og ikke speciel smuk, men charmerende især over for kæresten Gwen (Emma Stone). På den anden side er han beskytteren af New York City, som hjælper politiet med at opretholde ro og orden. Samtidig er hans karakter krydret med en god del træk fra trickster-figuren, som kan være snu, lynende intelligent, humoristisk og vender modstanderens svagheder og udsagn mod dem selv.
Fædrenes opfindelse
I filmens begyndelse introduceres vi også til Harry Osborn (Dean Dehaan), som er hjemvendt fra kostskole til sin faders sygeleje. Faderen fortæller sandheden til Harry, at han bærer på en arvelig sygdom. Hele OSCORP imperiet ejet af faderen Norman Osborn går videre til den 20-årige Harry.
Spiderman/Peter Parker og Harry Osborn er barndomsvenner. Af ydre og indre er de hinandens modsætninger, men de har én ting tilfælles. Deres fædre var arbejdskollegaer indtil Norman Osborn blev grådig og besat af tanken om en medicin, som vil kunne kurere den arvelige sygdom. Der er et usynligt bånd, som binder Peter og Harry. Det er smerten, at deres fædre altid har været fraværende og efterlader en hemmelig, en uopklaret gåde, som fædrene kæmpede om til deres livs ende.
Empatien og kærligheden for de nærmeste - især scenerne med tante May (Sally Field) - vinder frem i Spiderman 2’s action-prægede univers, hvor dynamikken, intensiteten og de veldrejede kameravinkler får skabt det fantasifulde spiderman-univers.
Spiderman 2 er en legende, fantasifuld og velsmurt film, som fortjener at blive set på det store lærred.
