Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
På en isoleret ø for fugle er alt fred og idyl. Alle indbyggere er bevingede væsner som på hver sin måde bidrager til hygge og glæde. Lige bortset fra Red! Han er sortseer og pessimist og så har han et frygteligt temperament. Faktisk så voldsomt at han bliver beordret et kursus for raseri-styrelse. Her møder han den lynhurtige Chuck og den sprængfarlige Bomb, som også har deres at få styr på. En dag dukker der et skib op ud for fugleøen. Ud træder en grøn gris og hans assistenter, som kommer med al den ydmyghed og imødekommenhed som passer ind i fuglenes gænge. Ja, faktisk har grisene også en masse gaver med, og arrangerer fester og shows. Fuglene bliver fuldstændig forblændede af deres gæster. Imens går Red, Chuck og Bomb ombord på grisenes skib og finder små hints og spor, som leder dem til at tro at grisene måske slet ikke er så venlige endda. Men hvem tror dog på tre fugle som er så markant anderledes end den store flok? Red, Chuck og Bomb søger hjælp hos The Mighty Eagle, men lærer også at de faktisk kan mere end man selv tror, hvis man udnytter sin vrede.
Angry Birds – The Movie er baseret på det simple computerspil af samme navn. Man tænker måske nok at man her får baggrunden for hvorfor disse fugle er så vrede, men der er ikke dybere mening end at fuglene som gruppe bliver temmelig rasende over at grisene gennem falsk venskab er ude på at stjæle fuglenes æg og spise dem. Man skal derfor slet ikke forvente at få noget grundigt svar på simple ting, som hvorfor grisene egentlig er grønne eller hvorfor fuglene ikke ved at de rent faktisk er i stand til at flyve ved egen hjælp. Filmen er en modificering af den klassiske præmis om at den som stikker lidt ud fra flokken – den som er underdog – er i stand til at klare ærterne. Det er jo set tusind gange før, både bedre og værre… Angry Birds er som sådan ikke nogen nyskabelse, og den er fyldt med samme stak voksenpræferencer, som mange andre film hvor den slags satire får en tommel op. Her er der blandt andet Kevin Bacon, Daft Piggy og Fifty Shades Of Green hos grisene som køres lidt på.
Hvad Angry Birds ikke bidrager med på originalitetsfronten, vinder den så på humorsiden. Her er mange skæve optrin og pudsigheder som flettes ind hist og her. Omvendt er det ikke altid at det er bundet op på selve handlingen og karaktererne, og det gør det naturligvis lidt omstændeligt. Periodevis virker det som om at der er lavet satire på noget som bare lige kunne være lidt sjovt at få med. Alt i alt består Angry Birds dog, og vil helt sikkert underholde flere aldersgrupper – men noget alt overskyggende monsterhit er det dog ikke.
Bonusmaterialet er virkelig – ja virkelig! – omfattende. Du kan lære at danse grisenes dans, du kan se slettede scener, du kan se musikvideoen til ”Friends”, og du kan se 4 små kortfilm om de små babyfugle. At nævne de mange andre ting og områder du kan undersøge. Heller ikke her får du dog noget forkromet overblik over fuglene og deres verden. Du får det du ser, og det er så det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
