De seneste år har Adam Sandler gravet sig længere og længere ned i, hvad der ligner en kviksandsmæssig omgang komediefilm. Jo mere Sandler har prøvet, jo dårligere og mere tåbelige er hans film bare blevet. Humoren har været langt under prutte-humor, og Sandler har ofte forsøgt at råbe og fjoge den hjem, helst med en karakter, der ofte er dummere end en dør. Jack and Jill (2011), That’s My Boy (2012) og Grown Ups 2 (2013) er eksempler, der blot forstærker teorien, og Sandlers seneste film har da også kastet et hav af Razzie-priser af sig. The Cobbler bryder dog med de seneste Sandler-film på flere punkter, men det har dog langtfra den ønskede effekt af et form for comeback.
Sandler spiller Max Simkin, en anonym og halvfattig skomager, der en dag i sin kælder finder et arvestykke, der viser sig at have magiske kræfter. Når Max bruger arvestykket på at ordne et par sko, bliver skoene fortryllede således, at når Max tager skoene på, bliver han den person som ejer skoene. Til at starte med bruger Max blot arvestykket til at have det lidt sjov, men pludselig får han rodet sig ud i det ene problem efter det andet og pludselig er det måske blot bedre at være sig selv frem for at være i en andens sko.
Selve The Cobblers koncept med at forvandle sig til en anden person, når man tager skoene på, er sådan set en ganske veltænkt ide, der bare aldrig rigtig formår at udvikle sig på naturlig vis. Konceptet giver muligheder for at gå både ad en komisk vej og en mere seriøs dramatisk vej. The Cobbler vælger en mellemvej, der desværre nedbryder både det komiske og dramatiske element, og derfor bliver The Cobbler bare en smule kedelig. Fx bruger Max skoene på at udgive sig for hans forsvundne far, så hans mor en sidste gang kan tilbringe en aften i selskab med ham. Det er en smuk tanke og sætter tankerne i gang, men filmen forfølger bare ikke disse mere seriøse muligheder til dørs. I stedet bliver Max blandet ind i halvfjollet bandekrig, der ikke er særlig spændende eller sjov.
På den positive side skal det siges, at Sandler langtfra spiller den enormt overspillede og overdrevne type som i mange af hans tidligere film. Hans karakter Max er langt mere nede på jorden og stille og rolig, men stadig en smule tungnem og derfor desværre også lidt for utroværdig. En karakter med mere appel og klogskab i sine handlinger havde helt sikkert været en gevinst for filmen.
The Cobbler ender derfor med at være en ganske hyggelig, men til tider kedelig film, der ikke formår at føre et lovende koncept til dørs. Muligheder bliver i den grad forspildt i blandingen mellem drama og komik, og det ville have klædt filmen, hvis den havde været modig nok til at gå enten den ene eller den anden vej. Desuden trækker den alt for forudsigelige afslutning heller ikke op, så det bliver heller ikke denne gang, at Sandler formår at genvinde noget af sit skrantende renommé.
Blu-Ray udgaven af The Cobbler indeholder desværre ingen ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.