Skriv en kommentar
Der har både været fortsættelser, spinoffs, fortsættelser af spinoffs i dette ”Conjuring” gyser univers. Bedst oversat – en masse gys for pengene og en masse penge til studiet. Den første ”The Conjuring” film satte for alvor fokus på det paranormale par, Ed og Lorraine Warren, og selvom man muligvis ikke tror på spøgelser, kan man ikke undgå at blive draget ind i deres verden. Nu skal vi skal til den igen for tredje gang i træk.
Ligesom de andre film er denne historie inspireret af virkelige begivenheder - nemlig en rigtig drabssag fra 1980’erne. Den unge Arne ( Ruairi O'Connor) bliver arresteret for drab. Det er tydeligvis ham, der har haft hånden på mordvåbnet, og der har været et vidne til at overvære drabet. Ed (Patrick Wilson) er dog sikker på, af en dæmonisk besættelse har været på spil, og derfor forsøger Ed og Lorraine nu at få retten til at indse eksistensen af djævelen.
Kernen i disse film har været forholdet imellem Ed og Lorraine Warren. Det er svært at fortælle en kærlighedshistorie igennem en gyserfilm uden at det ødelægger filmens identitet. I ”The Conjuring 2” blev der på smukkeste vis spillet ”I can’t help falling in love with you”, hvor man så forelskelse og forståelsen imellem disse fantastiske mennesker, samtidig med at der blev vist en montage af de skrækkelige ting, som foregik i huset. I denne film har dog desværre ikke været tid eller plads til at bygge meget på dette forhold. Patrick Wilson og Vera Farmiga er begge to dygtige skuespillere og har en fantastisk kemi, men desværre visner dette i et meget rodet manuskript.
Selve sagen er meget interessant. Hvis man i USA lægger ed til at sige sandheden til Gud – ja, hvorfor ikke argumentere eksistensen af Djævelen? Der bliver dog desværre ikke fulgt meget op på dette koncept, da tiden i stedet bliver anvendt på at finde frem til kernen i forbandelsen.
Derfor er der ikke tale om et retsagsdrama, men i stedet følger vi en masse andre begivenheder, så vi sidder med flere spørgsmål end svar. Der bliver sprunget imellem flere forskellige historier, og selvom de alle hænger sammen af den samme forbandelse, bliver det fortalt meget rodet. Vi bliver ikke præsenteret for en enkelt persons besættelse eller et hjemsøgt hus, som vi gjorde i de første film, men her er der noget meget større på spil. Det bliver dog lidt ligegyldigt, når filmen mangler de unikke plottwists og det skræmmende gys.
”The Conjuring 3” formår ikke at udnytte dens 112 minutters spilletid effektivt. Det er et rodet og upræcist manuskript, hvor styrken kun er forholdet imellem de elskede karakterer. Gyserfans vil dog finde filmen tilfredsstillende i denne tid, hvor folk mangler en nervepirrende film. Om de bliver forskrækket, må tiden vise.
