Hvis man tror at man får noget der ligner en slags X-Men bare med børn, så er man ikke helt galt afmarcheret. Men hvis man tror at man får noget af kvalitet, så må man desværre tro om igen. The Darkest Minds er forholdsvis strømlinet og alt for lige til, hvilket gør den til en tynd kop te sammenlignet med hvad teenage-sci-fi genren ellers spytter ud for tiden.
En mystisk sygdom udsletter stort set alle børn i USA, mens de få overlevende udvikler en slags superkræfter. Regeringen anser nu de resterende børn og deres særprægede evner som en trussel mod samfundet. Børnene indfanges og inddeles i farvekategorier alt afhængig af, hvor farlige de anses. Ruby placeres i grøn gruppe ved en fejl, for hun har langt større og ødelæggende evner end først antaget. Snart er hun jaget vild af regeringens tropper, og hun må finde en udvej for at udgå døden og jagten på at genvinde sin frihed. Beslutsomt tager hun flugten, og møder en mindre gruppe som ligeledes håber på en form for retfærdighed og accept. Den er myndighederne på ingen måde villig til at give, og snart begynder en ny jagt på at få styr på de undslupne rebeller.
The Darkest Minds er baseret på Alexandra Brackens ungdomsroman af samme navn. Om hele bogserien på de nuværende yderligere tre romaner også filmatiseres, står lige her og nu hen i det uvisse. Men sandheden er at filmatiseringen i hvert fald ikke kan leve op til franchises som Twilight, The Maze Runner, The Hunger Games, Divergent og hvad de alle sammen hedder. The Darkest Minds er for prætentiøs og uengageret, og så bliver der overspillet i strengt taget alle scener. Skuespilspræstationerne hos de unge friske skud, lader en del tilbage at ønske og man sidder ikke og tænker at der i flokken befinder sig et åbenlyst talent, som vi kan huske om 5-10 år. Selv Game Of Thrones-stjernen Gwendoline Christie er alternativt åndsforladt i en mindre rolle og lykkes aldrig at blive hverken blikfang eller noget decideret scoop til filmen.
Jeg kunne forestille mig at det går med The Darkest Minds som det gik med Det Gyldne Kompas. At publikumssuccesen udebliver og at projektet strander herefter. Der skal med andre ord helt andre boller på suppen, hvis en fortsættelse skal redde stumperne. Jeg forestiller mig heller ikke at udgivelsen på hjemme-medie får teenagere og ungdommen generelt til at tage filmen til sig som en must-see movie. Dertil er de simpelthen for godt bevendt. The Darkest Minds er ikke meget mere underholdende end en maveplasker i svømmehallen. Det kan ikke blive til mere end 2 sølle stjerner herfra.
Bonusmaterialet prøver dog at gøre sig vedkommende, ved bl.a. at tage dig bagom konstruktionen af Ruby og Liams sidste kys. Du kan også se fraklip, karakterbeskrivelser og kommentarspor, men intet af det retfærdiggør den forudgående produktion og resultatet heraf.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home
Entertainment Paramount.